Dansker fundet død i USA

21. maj 2019 11:45 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Ritzau Info

En dansk mand er angiveligt blevet ramt af skud i amerikansk sydstatsby. Han var på motorcykeltur i USA.

Dansker fundet død i USA
En dansk krigsveteran er fundet død. Arkivfoto: Scanpix
Del:

En dansk krigsveteran har mistet livet i den amerikanske by New Orleans, der ligger i sydstaten Louisiana.

Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter over for Ritzau, at en dansk statsborger er omkommet i USA. På grund af tavshedspligt i personsager kan man ikke oplyse yderligere.

Manden er angiveligt blevet skudt. På Facebook bekræfter familien dødsfaldet.

Den afdøde var i USA i forbindelse med en tur på motorcykel.

Han blev meldt savnet fredag i sidste uge, og mandag fik familien besked om, at han var fundet død.

Den døde var medlem af en dansk klub for veteraner, og klubben bekræfter også dødsfaldet på sin Facebook-profil.

Her fremgår det i øvrigt, at klubben ikke vil eller kommer til at udtale sig til pressen angående den døde.

Af hensyn til familie og pårørende.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu