ANNONCE

Dansk mand druknet i Norge

29. juni 2018 14:32 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Det oplyser både norsk politi og NRK

Dansk mand druknet i Norge
Manden druknede efter at være faldet i den norske elv Gauda. Foto: Iris

En dansk mand har fredag mistet livet i en drukneulykke i Norge. Det skriver det norsk politi på Twitter ifølge Ekstra Bladet.

Ulykken skete ved elven Gauda, der ligger i nærheden af Trondheim.

Ifølge det norske medie NRK skete tragedien, da manden var ude at fiske laks.

– Det er meget, der tyder på, at han har fået et ildebefindende. Vidner har fortalt, at han pludseligt faldt i elven, og de har fået ham på land og har startet hjerte-lungeredning, før redningspersonalet overtog, siger operationsleder i Trøndelag Politidistrikt Randi Fagerholdt til NRK.

Manden blev af en læge erklæret død på stedet, da norsk politi ankom, skriver de på Twitter:

De pårørende til manden er underrettet.

Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter over for Newsbreak.dk, at en dansk mand er omkommet i Norge:

– Vi kan bekræfte, at en dansk statsborger er afgået ved døden i Norge. Udenrigsministeriet har tavshedspligt i personsager og kan derfor ikke bidrage med yderligere oplysninger, skriver Udenrigsministeriets Borgerservice.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu