ANNONCE
Brigitte Nielsen er gravid – og dermed bliver den 54-årige eks-fotomodel og eks-skuespillerinde snart mor til fem.
Altså med mindre at der er tale om tvillinger – men det fortæller historien ikke noget om.
Det er via dette Instagram-opslag, at nyheden er kommet frem (artiklen fortsætter under billedet):
Den 54-årige kvinde fik sit første barn i 1984 med musikeren Kasper Winding, som hun var gift med fra 1983 til 1985 – så man må sige, at hun har en vis erfaring med at være mor.
Birgitte Nielsen er datter af bibliotekar Hanne og ingeniør Svend Nielsen, og rejste som blot 16-årig til Italien for at indlede en karriere som model.
Hendes højde er hele 185 centimeter – men det var tilsyneladende bare en fordel, der fremmede modelkarrieren.
Hun kom til at arbejde for topdesignere som eksempelvis Giorgio Armani og Gianni Versace – og hendes arbejdspladser var Milano, Paris, Berlin og New York.
I 1985 blev hun gift med den amerikanske skuespiller og verdensstjerne Sylvester Stallone, som hun mødte under indspilningen af Red Sonja – men parret blev skilt igen i 1987.
Derefter blev hun forlovet med fodboldstjernen Mark Gastineau, mens han stadig var gift. De fik sønnen Killian i 1989.
Sit fjerde ægteskab havde Brigitte Nielsen med den schweiziske/italienske racerkører Raoul Meyer i perioden fra 1993 til 2005.
Parret fik sønnerne Douglas Aaron i 1992 og Raoul Jr. Ayrton i 1995.
I 2006 blev hun gift med Mattia Dessi, der er tidligere model og nu tjener – og det skulle være med ham, at hun i dag er gravid. Om det så bliver søn nummer fem, det kan kun tiden vise.
Over for Ekstra Bladet har Brigitte Nielsens manager bekræftet, at parret Instagram-post er reel nok. Mange følgere har ellers opfattet opslaget som en joke.
Brigitte Nielsen har været med i flere store film – blandt andet “Rocky IV” og “Frækkere End Politiet Tillader II”.
Hun har tidligere åbent erkendt, at hun i mange år har levet som alkoholiker.
ANNONCE