ANNONCE

Dansk VM-spiller testet positiv

15. januar 2021 11:25 | Af: Ritzau Fokus

Emil Jakobsen er som den første dansker blevet testet positiv for coronavirus under VM i håndbold

Dansk VM-spiller testet positiv
Emil Jakobsen er testet positiv for coronavirus covid-19. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Håndboldlandsholdets Emil Jakobsen er blevet testet positiv for coronavirus ved VM i Egypten.

Det oplyser Dansk Håndbold Forbund (DHF) i en pressemeddelelse.

Ifølge forbundet har fløjspilleren tidligere været smittet. Han er nu blevet placeret i isolation og kan derfor ikke være med i fredagens åbningskamp mod Bahrain.

– Vi er selvfølgelig meget kede af det på Emils vegne. Vi har været godt forberedte på denne situation, og vi følger vores egen og IHF’s velbeskrevne og restriktive coronaprotokoller, der betyder, at vi nu blandt andet testes igen i dag (fredag, red.) og i morgen, siger sportschef Morten Henriksen.

Også Morten Olsen, der er værelseskammerat med Emil Jakobsen, er blevet isoleret. Han har dog mulighed for at komme i kamp fredag, hvis han bliver testet negativ i en ny test.

22-årige Emil Jakobsen er et af mange nye ansigter i den danske trup og stod foran sin slutrundedebut. Han står noteret for 6 kampe og 18 mål for landsholdet.

GOG-spilleren er den ene af to venstrefløje, der er udtaget til den danske trup.

Den anden er Magnus Landin, som for nylig var smittet med coronavirus og derfor sad over, da THW Kiel i slutningen af december var med i finalestævnet Final 4 i Champions League.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu