ANNONCE

Danske elitestyrker kan i fremtiden blive en del af politiet

15. august 2017 06:16 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Soldater fra danske elitestyrker har førhen bistået dansk politi ved særlige lejligheder. Men i fremtiden kan soldaterne måske blive permanente betjente.

Soldater fra danske elitestyrker kan være på vej ind i politiets særlige Aktionsstyrke. Det skriver Berlingske, der har hos Justitsministeriet har historien bekræftet. Føres idéen ud i livet, bliver der indført en model, hvor man kan rekruttere direkte til Aktionsstyrken fra soldater fra danske elitestyrker samt andre dele af forsvaret.

“Justitsministeriet kan bekræfte, at Rigspolitiet arbejder på at lave en ny rekrutteringsmodel, som betyder, at andre faggrupper kan indgå i politiets aktionsstyrke. Det sker for at udvide rekrutteringsgrundlaget. Rigspolitiet forventer, at de fra årsskiftet vil begynde at rekruttere egnede personer, der har erfaring gennem uddannelse og tjeneste i for eksempel relevante dele af forsvaret,” lyder det i et skriftligt svar, Berlingske har modtaget fra Justitsministeriet.

Ifølge Berlingskes oplysninger er det folk fra forsvarets elitestyrker, Frømandskorpset og Jægerkorpset, man vil rekruttere.

Der mangler kvalificeret arbejdskraft

Tiltaget skyldes, fremgik det af orienteringen, at der ikke er nok kvalificerede ansøgere, der kan klare de høje krav til Aktionsstyrken, der bliver sat ind ved komplicerede opgaver i samfundet som gidselredning, terrorbekæmpelse og farlige anholdelser.

Galleri: Se billeder af de danske elitestyrker og billedet af politiets særligt uddannede betjente. 

Det nye rekrutteringsgrundlag møder kritik fra både politisk hold og fra eksperter. Det ses som et nyt skred i diskussionen om, hvorvidt militæret skal bidrage mere til det danske politi, der på flere områder er under pres. Frygten er, at det kan føre til et mere militaristisk samfund, hvor danske elitestyrker pludselig bliver aktive i det danske politiet.

Derfor er det problematisk

Aktionsstyrken opererer under Politiets Efterretningstjeneste (PET), og de nye rekrutteringstanker er langtfra uproblematiske, lyder det fra tidligere chef for PET Jakob Scharf.

Han mener, at det især rejser flere problemer, når man begynder at rekruttere folk, der ikke har politimæssig uddannelse og erfaring.

“Aktionsstyrken er en politistyrke med uddannede politifolk. De er en del af politiet, og de har politibeføjelser. Derfor er det noget meget afgørende at skarpe indsatser over for civile løses af politifolk, der har politiarbejde inde under huden fra praktisk politiarbejde, som du ikke kan læse på skolen. Så jeg mener, man skal tænke sig godt om, for den træning, man har i forsvaret, og de regler, der gælder der, er grundlæggende noget helt andet,” siger­ Jakob Scharf til Berlingske.

Skudt og dræbt

Da den 25-årige hashhandler Mesa Hozic blev skudt og dræbt i forbindelse med en politiaktion i september 2016, var det i kamp mod 12 politifolk – af udseende. Radio 24syv har fortalt, at tre af de 12 personer i virkeligheden var danske elitestyrker fra Søværnets Frømandskorps. De var iklædt politiuniformer og optrådte som politifolk.

Sagen vakte efterfølgende bekymring hos både Politiforbundet og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, ifølge Radio 24syv. Problemet er blandt andet, at danske elitestyrker ikke er underlagt samme klare og stramme regler for, hvornår de må anvende magt, som politifolk er det, i henhold til politiloven.

Sagen, hvor den 25-årige hashhandler blev skudt og dræbt, er ikke den eneste, hvor danske elitestyrker har bistået politiet i en opgave. Det er også sket i blandt andet 2013, hvor danske elitestyrker deltog i en aktion i Aalborg Havn i Nordjylland. Her deltog frømænd i en aktion mod mistænkte narkosmuglere.

Særlige kompetencer

Justitsministeriet oplyser i svaret til Berlingske, at de ansatte i forsvaret “helt eller delvist besidder de særlige kompetencer, som medarbejdere i Aktionsstyrken skal være i besiddelse af”, og at “de vil få den nødvendige uddannelse, som ansættelse i politiets aktionsstyrke kræver”.

På Christiansborg er flere partier stærkt bekymrede for både den nye rekrutteringsmodel og for den generelle udvikling.

“Det er dybt, dybt problematisk, at militæret rykker længere og længere ind i vores politi. Vi har jo besluttet at opdele vores beredskab i forskellige styrker, fordi de varetager forskellige opgaver. Så det er klart, at man kan blive enormt bekymret for, hvad det betyder for politiets arbejde, hvis der begynder at komme forsvarsstyrker ind,” siger Alternativets retsordfører, Carolina Magdalene Maier til Berlingske.

Samme toner lyder fra Enhedslisten, og både SF og de Radikale er grundlæggende også skeptiske og kræver yderligere svar fra Søren Pape Poulsen.

Det har ikke været muligt at få et interview med chefen for hverken Aktionsstyrken, forsvarets elitekorps eller med justitsminister Søren Pape Poulsen (K).

Kilder: 

Berlingske.

Forsvaret.

Politiken.

Forsvaret.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu