Danske miljøkajakker får opmærksomhed

18. marts 2019 12:12 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Kan man få borgere til selv at rydde op i byernes havne? Svaret er ja!

Video: Make Sense.

Danske Greenkayak har opfundet et koncept, der har fået folk til at stå i kø for at padle rundt og rydde op. Nu er første kajak snart på vej på en international rejse. Første stop er Dublin.

Hvert minut ender 15 ton plastik i verdenshavene, hvor det dræber både dyr og koraller.

Faktisk anslås det, at 90 procent af alle havfulgedyr har plastik i maven.

Derfor opfordrede Tourism Ireland i anledningen af Irlands nationaldag, St. Patrick’s Day, i går, søndag den 17. marts, danskerne til at hjælpe med at gøre København lidt grønnere.

Til det havde Tourism Ireland allieret sig med den københavnske NGO Greenkayak, der tilbød en gratis tur i en Greenkayak til gengæld for at indsamle affald fra de københavnske kanaler og havne.

– Vi er enormt glade for at kunne bakke op om denne vigtige kampagne, fordi for os er det jo en grøn klode som vi arbejder for og det er det, denne kampagne handler om, forklarer indehaver af Greenkayak, Tobias Weber-Andersen.

Bemærket i Irlands regeringstop

Samarbejdet om det enkle, men i særdeleshed grønne, koncept har vakt genlyd helt op i Irlands regeringstop.

– Jeg synes det er et fantastisk samarbejde mellem Danmark og Irland, siger Irlands minister for europæiske anliggender, Helen McEntee.

Umiddelbart efter arrangementet blev den første miljøkajak sendt til Dublin i Irland, så de også snart kan få søsat kajak-konceptet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu