Her er sandheden om de danske pengesedler: Så mange er der

27. november 2018 14:04 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

De danske pengesedler er blevet skiftet flere gange gennem historien - senest var i 2009.

De danske pengesedler er et evigt interessant emne. Af og til bliver der lavet nye, andre gange flyder pungen med dem efter en stor fest eller en tredje gang sidder du og kigger på motivet, mens du overvejer, hvad dælen det egentlig er.

Vi har alle et forhold til dem, men de danske pengesedler er ikke, hvad de var engang. De ændrer sig nemlig, men du vidste med garanti ikke, at du kan betale med alle sedler, der er udstedt efter 1945. Ja, faktisk kan du også få byttet dem til nyere versioner, hvis det behager dig mere. Du kan bytte de gamle danske pengesedler og mønter på dit pengeinstitut eller i Nationalbanken.

Newsbreak.dk er gået de danske pengesedler efter i sømmene. Vi har set på, hvad reglerne for pengesedlerne er, hvem der kan lave motiver og hvilke sedler og motiver, der er. Det kan også være, at du vil være klogere på, hvor grænsen for kontante betalinger går.

Hvem kan lave motiverne på de danske pengesedler?

Det er kun Nationalbanken, der kan beslutte, hvilke motiver som kan være på de danske pengesedler. Derudover har Nationalbanken eneret til at udstede sedlerne, hvilket de har været siden 1818. Oprindeligt var det faktisk kongen, der kunne bestemme, hvor mange penge der skulle laves.

Hvordan er de danske pengesedler sikre?

Der findes en række tiltag, der er med til at begrænse antallet af sedler, der er forfalsket. Sedlerne er trykt på en smudsafvisende type bomuldspapir, der har en helt særlig styrke sammenlignet med almindeligt papir, som Hr. og Fru Danmark skriver på.

Derudover er der et vandmærke, som tager den danske fortid som vikinger i hævd. Det gør de ved at have et vikingeskib fra Skuldelev i Roskilde Fjord. Derudover viser vandmærket sedlernes værdi.

I 2009 fik danskerne en ny pengeseddel i hånden, hvilket gjorde at de ellers velkendte farver blev en grad lysere. Derudover er der følemærker på 100- og 200-kronesedlerne, så svagtseende og blinde kan bruge det.

Danmark har siden 1713 haft pengesedler og lige siden dengang har det været påkrævet, at der var en underskrift på de danske pengesedler.

Her er de danske pengesedler

Hver af de danske pengesedler har siden 2009 haft et ensartet motiv. Temaet for de nye sedler er danske broer og landskaber. Her er det særligt landskaber nær broerne eller detaljer herfra. Det er kunstneren Karin Birgitte Lund, der har fortolket temaet. Det er blevet gjort ved, at broer er bindeled mellem fortid og nutid, men også som broer mellem landsdele.

Fortiden bliver vist ved, at der på hver seddel findes et helt særligt oldtidsfund på sedlen.

50-kroneseddel

Det her er nok den seddel, som flest danskere har berøring med. På sedlen fremgår der Sallingsundbroen som forbinder halvøen Salling med Limfjordsøen Mors. Broen har eksisteret siden 1978 og er godt 1,7 kilometer lang, mens den har en højde på 26 meter.

Før broen blev indviet sejlede 1,3 millioner personer og 658.000 mennesker med færgerne Pinen og Plagen hvert år. På bagsiden af sedlen findes Skarpsalling-karret, der blev fundet i et gravkammer. Karret skulle været et af de fineste eksempler på tidlig dansk keramisk formgivning. Lerkarret blev skabt, da jættestuerne blev bygget omkring 3200 år før vores tidsregning.

50-kronesedlen blev udsendt 11. august 2009.

100-kroneseddel

På 100-kronesedlen finder vi en bro, som mange danskere nok har taget toget over eller har krydset enten på ben eller i bil. Der er tale om den gamle Lillebæltsbro, der forbinder Erritsø i Jylland med Middelfart på Fyn. Broen blev første gang indviet i 1935. I sin oprindelige form skulle der slet ikke have været plads til biler, men der blev senere besluttet, at det nu nok var en meget god idé. Broen er 1,1 kilometer lang og rejser sig 33 meter over vandet.

På bagsiden er det Hindsgavl-dolken, som er et eksempel på den flinttekning, der dominerede stenalderen. Det fin håndværk bevidner, at flintsmeden kæmpede hårdt for at følge med metaldolke, der blev udviklet. Flint-dolken blev fundet på øen Fænø i Lillebælt.

100-kronesedlen blev udsendt 4. maj 2010.

200-kroneseddel

Knippelsbro er motivet for 200-lappen, og broen den forbinder Slotsholmen og Christianshavn i København. Den første bro på dette sted blev bygget af Christian den 4., men den nuværende form er faktisk den femte version af broen. I dag er broen 115 meter lang og kan lade skibe passere med sit klapfag – det gør, at der bliver et hul på 35 meter, som skibene kan passere.

På bagsiden af sedlen er bæltepladen fra Langstrup I Nordsjælland. Den blev fundet i en mose før 1880 – og det er den største, helt bevarerede  bælteplade fra den ældre bronzealder. Altså cirka 1400 f.Kr. Sådan en dekoration blev typisk båret af kvinder, der var yderst velhavende.

200-kronesedlen blev udsendt 19. oktober 2010.

500-kroneseddel

På 500-kronesedlen finder man Dronning Alexandrines Bro, der også i folkemunde bare er kendt som Mønbroen. Den blev indviet i 1943. Broen går over Ulvsund og går mellem Kalvehave på Sydsjælland og Møn. Dronning Alexandrines Bro er 746 meter lang.

På bagsiden af den store seddel findes Bronzespanden fra Keldby, der blev fundet på Møn. Man formoder at spanden er fremstillet i Makedonien eller i de græske Sortehavskolonier.

500-kronesedlen blev udsendt 15. februar 2011.

1000-kroneseddel

Hvad andet end den største bro i Danmark kan være på 1000-kronesedlen. Storebæltsbroen pryder den store røde seddel. Østbroen forbinder Sprogø med Sjælland og er 6790 meter lang, mens de to pyloner hver er 254 meter høje. Det er blandt Danmarks højeste punkter. Den sejlrende som der går under Storebæltbroens pyloner er internationalt farvand.

På bagsiden findes Solvognen, der blev fundet i Trundholm Mose i Vestjylland. Man formoder, at den er fra omkring 1400 f.Kr.

1000-kronesedlen blev udsendt 24. maj 2011.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu