Danske skuespillere: Ingen ligeløn på film

26. februar 2015 05:10 | Af: Ritzau Fokus
 
Danske skuespillere: Ingen ligeløn på film
Skuespilleren Sonja Richter mener, at der er et problem ed underbetaling af kvindelige skuespillere. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix
Skuespilleren Sonja Richter mener, at der er et problem ed underbetaling af kvindelige skuespillere. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Skuespilleren Sonja Richter mener, at der er et problem ed underbetaling af kvindelige skuespillere. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Hverken på film eller teater oplever mange kvindelige skuespillere, at de ikke får det samme i løn, som deres mandlige kollegaer.

Der er massive problemer med ligestillingen blandt mandlige og kvindelige skuespillere i danske film og på landets teaterscener, fortæller flere kvindelige skuespillere til Kulturen på NEWS.

Danske, kvindelige skuespillere får ikke lige så meget i løn som deres mandlige kolleger for det nøjagtig samme arbejde. Kulturen på NEWS har talt med flere end 10 skuespillerinder, som alle fortæller om problemer med manglende ligeløn mellem kønnene. Og det er både unge som gamle og stjerner som talenter, der oplever, hvordan mandlige skuespillere får mere i løn end kvinder for det nøjagtig samme arbejde.

– Det er stort problem, man har en verden, der er så kønsopdelt, så man ikke sætter lige løn på lige arbejde, siger Ann Elenora Jørgensen til Kulturen på NEWS.

Skuespilleren fra Italiensk for Begyndere og Forbrydelsen står ikke alene. Også stjernen fra Kvinden i Buret, Sonja Richter mærker, hvordan hendes mandlige kolleger får mere i løn for samme arbejde, end hun gør.

– Det er et kæmpe problem. Jeg oplever det hele tiden, når jeg forhandler kontrakt, siger Sonja Richter til Kulturen på NEWS.

Flere kvindelige skuespillere oplever, at de i kraft af deres køn helt generelt i deres karriere stadig har særligt én kamp at kæmpe – nemlig kampen om at opnå ligeløn. Det gælder blandt andet Anne Louise Hassing, der lige nu er aktuel i tv-serien Badehotellet.

– Der er stadig ikke ligeløn i branchen. De seneste år er jeg blevet mere bevidst om at holde fast i, at vi skal være på niveau. Blandt andet derfor er jeg begyndt at forhandle min løn selv. Det er meget bedre for mig selv at have fingrene nede i det, og jeg ved altid med mig selv, hvad jeg har det godt med, siger Anne Louise Hassing, der ud over “Badehotellet” også har spillet med i blandt andet “Idiotierne”, “Jagten” og “Krøniken”.

Den seneste rapport fra Skuespillerforbundet med fokus på manglende ligeløn, “Løn og Køn” fra 2007, fastslår, at de skuespillere har helt ret.

Rapporten konkluderer, at der er “markant” forskel på, hvad de mandlige og kvindelige medlemmer af forbundet tjener. Lønforskellene mellem mænd og kvinder skyldes “usaglige begrundede faktorer” og ikke eksempelvis kvalifikationer eller “kendthed”.

En af årsagerne til den manglende ligeløn er, at der simpelthen er for få roller til kvinder, som derfor lader sig nøjes. Det kan Anette Støvelbæk, der fik sit gennembrud i “Italiensk for begyndere” nikke genkendende til.

– Mænd kan ofte tillade sig at kræve en højere løn, end kvinder kan. Det er blandt andet fordi, der er færre roller til kvinderne. Og kvinderne kan være bange for at blive sat helt af, hvis de kræver for meget, siger Anette Støvelbæk

Hos Dansk Skuespillerforbund kender man alt til problematikken, men som forbund har de svært ved at ændre tingenes tilstand, fortæller formand Katja Holm. Og hun tager gerne et medansvar for at komme forskelsbehandlingen til livs:

– Tal med dine kolleger, om hvad de tjener. Og kom til os, hvis der et problem, siger Katja Holm til Kulturen på NEWS.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu