ANNONCE

Danske Spil efterlyser hele fire vindere

23. november 2020 18:52 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

De har alle ét til fælles; nyvunden rigdom.

Danske Spil efterlyser hele fire vindere
Danske Spil har endnu ikke hørt fra nogen af vinderne. Genrefoto.

Fire danskere har hen over weekenden været ganske heldige.

Danske Spil skriver i en pressemeddelelse, at de fire personer, der alle er fra Jylland, alle har vundet i Lotto eller Eurojackpot, og at de alle kan kalde sig for millionærer.

Fredag aften var der således en spiller fra Skandeborg, der ramte 5+1 rigtige tal i Eurojackpot. Vedkommende vandt dermed en delt 2. præmiepulje med fem andre spillere. Det gav en gevinst på 5.266.650 kroner.

Lørdag blev der fundet flere vindere, blandt andet i Varde Kommune, hvor en spiller scorede en gevinst på 6.000.000 kroner.

Danske Spil skriver, at de to ugentlige Millionærgaranti-vindere, også skal findes i Jylkand. En spiller i Aarhus og en spiller i Holsted har hver vundet en million kroner.

Spilleren fra Varde Kommune vandt med en indsats på 60 kroner på en af de 10 rækker, spilleren, der er PLUS-abonnent, spiller på.

Spilleren fra Aarhus havde med sit PLUS-abonnement spillet et system med otte rækker uden Joker. Spilleren fra Holsted købte sin kupopn i Stations Kiosken i Holsted og spillede på system R 18-82.

Danske Spil har endnu ikke hørt fra nogen af vinderne.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu