ANNONCE

Dansker død i frygtelig skiulykke

14. januar 2020 12:41 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Ramte et træ torsdag - døde af kvæstelser fredag.

Dansker død i frygtelig skiulykke
En 51-årig mand er død i en skiulykke i Østrig. Foto: Scanpix

En dansk mand på 51 år døde den 10. januar på et hospital i den østrigske by Innsbruck. Dagen forinden var han i en alvorlig skiulykke, oplyser flere lokale medier. Deriblandt Meinbezirk.at.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter i en mail over for Newsbreak.dk, at en dansk statsborger er omkommet i Østrig, men kan på baggrund af af reglerne om tavshedspligt i personsager ikke oplyse yderligere.

“De pårørende er underrettet”, skriver borgerservice dog.

Ifølge de lokale medier skete ulykken i skiområdet Ski Juwel Wildschönau Alpbachtal, der ligger mellem Innsbruck og Kitzbühel. Manden var kort før klokken 9 torsdag morgen ude at stå på ski, da han af endnu ukendte årsager kørte af pisten og ramte et træ.

Han modtog livreddende førstehjælp på stedet og blev fløjet med helikopter til hospitalet, hvor han altså fredag døde af sine kvæstelser.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu