ANNONCE

Dansker får rekordstor coronastraf

25. november 2020 15:41 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En fængselsstraf på mere end tre års fængsel.

Dansker får rekordstor coronastraf
Den 57-årige blev dømt ved byretten, men ankede på stedet. Foto: Scanpix

En mand på 57 år har onsdag fået byretten i Københavns ord for, at han ved hjælp af blandt andet falske ansættelseskontrakter forsøgte at svindle sig til udbetaling af omtrent 1,6 millioner kroner i coronahjælp.

Det skriver Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) på Twitter. Her tilføjes det desuden, at manden havde søgt udbetaling fra tre forskellige hjælpordninger. Ifølge TV2 er der tale om en mand fra Brønshøj ved København.

TV-stationen skriver desuden i sin omtale, at det er den hidtil mest omfattende straf forbundet med svindel med coronahjælpepakker. I foråret besluttet Folketinget, at der måtte en udvidet strafferamme til for kriminalitet med forbindelse til coronaviruskrisen.

Ifølge TV2 betyder det, at strafudmålingen kan være op til fire gange så høj i sager om svindel med hjælpepakker som i lignende sager, der ikke har forbindelse til coronavirus-situationen. Manden fik aldrig udbetalt nogle hjælpekroner.

Alligevel er han tildelt en tillægsbøde på knap tre millioner kroner. Der er formentlig tale om den mand, der blev varetægtsfængslet i maj efter at være blevet anholdt af SØIK, der også kendes som Bagmandspolitiet.

Han har ifølge TV2 anket sagen til Østre Landsret.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu