Dansker fundet død i garage på ferie-ø

22. juni 2019 13:03 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Danskeren blev ifølge Ekstra Bladets oplysninger fundet død i en garage.

En 53-årig dansker er blevet fundet død på Malta.

Her har han været forsvundet siden 5. juni.

Newsbreak.dk blev allerede for flere dage siden bekendt med sagen, hvor den nu døde mand blev eftersøgt på øen.

Udenrigsministeriets Borgerservice bekræftede dengang over for Newsbreak.dk, at danskeren var eftersøgt.

Ekstra Bladet har været i kontakt med politiet på øen, der nu bekræfter, at danskeren er fundet død.

– Han er desværre fundet død i en garage i St Paul’s Bay, siger politikonstabel Gordon Attard til Ekstra Bladet.

Nu skal en obduktion afklare, hvorfor danskeren er død, og om der er foregået noget kriminelt.

Politikonstablen fortæller videre, at sagen bliver efterforsket.

Ifølge avisen rejste danskeren til Malta i 2012. Her arbejdede han som dykkerinstruktør.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu