Dansker har vundet 25 millioner

26. januar 2020 11:46 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Kuponen er købt på Sydsjælland.

En dansk Joker-spiller har lørdag vundet hele 25 millioner kroner i trækningen, oplyser Danske Spil i en pressemeddelelse søndag morgen.

I alt er der faktisk tale om hele 25.631.423 kroner, og de er blevet vundet af en person, der har købt sin kupon hos Meny i Haslev, der ligger på Stationspladsen 4.

Danske Spil skriver desuden, at vinderen endnu ikke har været i kontakt med udbyderen.

Jokertallene, der udløste den store gevinst, var 7, 9, 9, 3, 1, 7, 2.

Ved trækningen lørdag var som sædvanlig også to vindere af millionærgarantien, hvor en million udloddes til to spillere, der ikke nødvendigvis har vundet ved det normale Lotto-spil.

Den ene har købt sin kupon hos OK Kiosken i Nykøbing Sjælland, mens den anden er plus-spiller fra Gladsaxe Kommune.

Lotto-tallene: 1,9,10,16,17,33, 36

Tillægstal: 34

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu