ANNONCE

Danskere advares mod dette land

28. september 2020 10:59 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Som det sidste land uden for Schengen/EU/UK er Tunesien nu også på ministeriets røde liste.

I usædvanlig lang tid har Tunesien som det eneste land uden for Schengen/EU/UK ikke været omfattet af Udenrigsministeriets anbefaling om at undgå unødvendige rejser her til. Det er nu slut, oplyser Udenrigsministeriet (UM) mandag.

Til gengæld er ændringen ikke sket, fordi Tunesien har krydset bekymringsgrænsen på 30 smittede per 100.000 indbyggere. Overskrides den grænse for noget land i verden, bliver det automatisk indskrevet, at UM fraråder ikke nødvendige rejser til landet.

Nu har Tunesien indført restriktioner for rejsende, der kommer fra Danmark, og når det sker, fraråder UM også automatisk danskere at rejse til landet, hvis de kan lade være. Turistrejser er naturligvis ikke-nødvendige.

Ifølge de nye regler i Tunesien er det kun muligt at rejse ind i landet fra Danmark, hvis man er tunesisk statsborger eller har permanent ophold i landet, hvis officielt opgjorte antal af coronavirus-smitte indtil videre er på 16.114.

Der bor 12 millioner mennesker i landet.

I galleriet over artiklen kan du se alle de lande i verden, som danskere aktuelt frarådes at rejse til – enten på grund af restriktioner eller for høj coronavirus-smittespredning.

Rejsevejledninger er ikke krav, men anbefalinger. Du kan derfor ikke blive straffet for ikke at følge dem, men det kan få betydning i forhold til eventuel hjælp og erstatning, hvis du alligevel vælger at tage af sted.

Fakta

Her kan du stadig rejse til (28.9.2020)

Læs her, hvilke lande i EU og Schengen som man ifølge de danske myndigheder stadig kan rejse til, hvis man udviser ekstra forsigtighed:

* Norge, Sverige, Tyskland, Polen, Italien, Slovakiet, Bulgarien, Grækenland, Cypern og San Marino.

* I den øvrige del af EU og Schengen frarådes alle unødvendige rejser.

Det skyldes enten høje smittetal – hvis der er over 30 nye smittetilfælde per 100.000 indbyggere om ugen – eller fordi landene har indført restriktioner for indrejse – for eksempel krav om karantæne.

* I hele resten af verden frarådes nu alle unødvendige rejser.

Kilde: Udenrigsministeriets Borgerservice.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu