ANNONCE

Danskere frygter ikke dødelig virus

26. februar 2020 13:21 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Ifølge en ny undersøgelse fra YouGov frygter størstedelen af danskere ikke den dødelige coronavirus.

Den dødelige coronavirus har bragt megen skræk med sig. Antallet af smittede er ligesom dødstallet stigende.

På trods af at Danmark allerede har haft sit første møde med personer, der potentielt kunne have båret smitten, så er danskerne ikke synderligt bekymret for sygdommen. Faktisk frygter størstedelen af danskere ikke at blive smittet med coronavirus.

Artiklen fortsætter efter videoen

Det fremgår af en pressemeddelelse fra hygiejnevirksomheden Initial.

Få frygter coronavirus

Selv om danskere efterhånden har været vidner til, at coronavirus kan have fatale konsekvenser, så forholder danskerne sig fortsat roligt til sygdommen.

I en undersøgelse af YouGov for Initial er det 85 procent af de 1000 adspurgte danskere over 18 år, der har svaret nej til, at de frygter at blive smittet med coronavirus. Kun 10 procent af de adspurgte kunne svare ja til samme spørgsmål.

Danmark har haft flere tilfælde af mistanke om coronavirus, der hver gang har vist sig kun at være en mistanke.

Hold en god hygiejne

De danske hospitaler er mere end forberedt på at behandle coronavirus, hvis det skulle blive nødvendigt i den nære fremtid.

Men vil man være på den helt sikre side, kan man som dansker tage sig nogle forholdsregler, så man mindsker risikoen for at blive smittet. Nærmere bestemt er håndhygiejne noget, danskere skal prioritere.

– Man skal følge retningslinjerne fra de danske og udenlandske myndigheder, da situationen hurtigt kan forandre sig. Derudover er et godt råd at have fokus på håndhygiejnen, da meget smitte fra vira og andre sygdomme spreder sig ad den vej. Vores hænder er i berøring med hundredvis af flader og genstande hver eneste dag, herunder også vores egen mund, næse og øjne, siger Maria Brix Balle, der er biolog ved Initial.

Særligt gør det sig gældende for de udsatte grupper nemlig børn og ældre.

Gør brug af det udenlands

Rådet om at opprioritere sin håndhygiejne er også noget, som verdensorganisationen WHO har prædiket efter udbruddet af coronavirus. De anbefaler, at man vasker hænder jævnligt.

I Danmark er vi endnu ikke så udsatte for sygdommen, men bevæger man sig uden for landets grænser, hvor smittefaren er større, kan rådet være endnu vigtigere at tage i brug.

Hvis man i forvejen også døjer med et svækket immunforsvar er høje hygiejnestandarder et must for at undgå at blive smittet af virussen.

I galleriet ovenfor kan du se, hvornår du bør vakse hænder, hvis du vil undgå at blive smittet med coronavirus.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu