ANNONCE
Østers. En yndet spise hvis man vil have noget ekstra lækkert. Men den skvulpende smag af salt er ikke altid lige god – det har mindst 180 danskere måtte sande omkring nytår. Det står klart efter adskillige forbrugere i Europa blev ramt af norovirus.
Artiklen fortsætter under videoen
Det pludselige udbrud kommer fra en lang række østers fra Frankrig. Årsagen er formentlig overløb af spildevand til østersbankerne langs den franske Atlanterhavskyst, vurderer de franske myndigheder. Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse, der samtidig oplyser, at tusindvis af franskmænd er blevet syge ligeså.
– 2020 var ikke mange dage gammelt, før vi i Danmark kunne konstatere, en række mavetilfælde med det til fælles, at patienterne havde spist franske østers omkring Nytår, fortæller Nikolas Hove, beredskabschef i Fødevarestyrelsen.
Siden starten af januar har Nikolas Hove modtaget flere meldinger fra hele Europa, hvor flere fødevaremyndigheder alle kan bekræfte samme problem.
I galleriet øverst kan du se de fødevarer, der oftest smitter med norovirus.
I Danmark er de franske østers solgt hos bl.a. fiskehandlere, i supermarkeder og på restauranter. Fødevarestyrelsen har orienteret de danske importører af østers om, at de skal undgå østers fra de områder, som de franske myndigheder lukker.
Fødevarestyrelsen forventer derfor, at de østers, der er på markedet nu, er fra åbne områder, hvor der ikke har været fundet norovirus eller anden mikrobiologisk forurening.
Sygdommen er kendt som roskildesyge, fordi den første gang blev registreret i 1936. Og ja, det var i byen Roskilde, at tilfældet blev registreret. Rent teknisk er sygdommen også kendt som norovirus.
Sygdommen er meget smitsom. Får du bare i kontakt med ganske få partikler, så kan du både smitte og blive smittet. Det er normalt, at 30 til 80 procent af dem, der bliver smittet også bliver syge. Smitten sker særligt gennem direkte eller indirekte kontakt med afføring eller afføring fra en person. Det betyder i praksis, at har en person ikke fået vasket hænderne ordentlig efter et toiletbesøg, så er du i risikogruppen. Men det kan også være, at vedkommende bare har rettet på sit undertøj eller har ordnet vasketøj.
Sygdommen kan også smitte indirekte – det er særligt i køkkener, hvor der er meget udstyr, der løbende skal gøres grundigt rent. Norovirus kan smitte i op til 48 timer efter, at man er blevet rask. Fødevarestyrelsen oplyser på sin hjemmeside, at op mod halvdelen af alle fødevarerelaterede sygdomme skyldes norovirus.
Hvis du har spist østers eller muslinger forurenet med norovirus, kan du få opkast og diarré.
Samtidig risikerer du, at smitte dine omgivelser i et par dage efter, at du er blevet rask.
Fødevarestyrelsen har følgende råd til dig, der er blevet smittet:
ANNONCE