ANNONCE

DBU melder Eriksen klar til kamp

22. marts 2021 20:25 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk og Ritzau Info

Den danske stjerne har ellers været isoleret i Italien

DBU melder Eriksen klar til kamp
DBU forventer, at Christian Eriksen er klar til kamp mod Israel senere på ugen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Landstræner Kasper Hjulmand får alligevel Christian Eriksen til rådighed, når han torsdag skal sætte sit hold til Danmarks første kamp i VM-kvalifikationen mod Israel.

Eriksen, der har været i isolation efter et coronaudbrud i sin klub, Inter, har således fået lov til at rejse med til landsholdets kommende tre kampe – inklusive opgøret mod Israel, som Eriksen ellers stod til at misse.

Det skriver Dansk Boldspil-Union (DBU) på Twitter.

– De italienske myndighed har givet Christian Eriksen lov til at rejse med Herrelandsholdet, og dermed er vores 10’er klar til vores tre kommende VM-kvalifikationskampe, lyder det.

Flere italienske medier kunne tidligere mandag berette, at spillerne i Inter havde fået tilladelse til rejse med deres landshold til kampe, efter at en testrunde i Milano-klubben kun viste en enkelt smittet.

Optimisten Hjulmand

Det danske landshold rejste mandag til Israel, hvor israelernes nationalmandskab torsdag venter. Danmark skal derefter møde henholdsvis Moldova på hjemmebane og Østrig på udebane 28. og 31. marts.

DBU meddelte i torsdags, at Eriksen som udgangspunkt ville misse kampen mod Israel, men at man håbede, at den danske profil kunne komme med til de efterfølgende to kampe.

Tidligere mandag var der dog mere optimisme at spore hos Kasper Hjulmand, der kunne fortælle, at der nu var et realistisk håb om også at få Eriksen med mod Israel.

Da Eriksen i torsdags blev meldt ude af landskampen mod Israel, blev Philip Billing udtaget i stedet for, men han måtte senere melde afbud.

Da Eriksen i torsdags blev meldt ude af landskampen mod Israel, blev Philip Billing udtaget i stedet for, men han måtte senere melde afbud, og Hjulmand havde et problem med at løse Eriksens fravær på den offensive midtbane.

De hovedbrud kan landstræneren nu skubbe til side og fokusere på kampen mod Israel.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu