De bedste alternativer til kødfyldt aftensmad

17. juni 2019 21:00 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk og Ritzau Info

Rundspørge viser, at mange børnefamilier vælger aftenmåltider uden kød. Især bælgfrugter og mørke grøntsager er fuldgode erstatninger.

Ti procent flere børnefamilier har fravalgt kød i løbet af de sidste to år. I dag er det faktisk hver tredje familie, der spiser kødfri aftensmad én eller flere gange om ugen. Det viser en rundspørge fra analyseinstituttet GFK og Dansk Gartneri. Det fremgår desuden,at mange børnefamilier ikke er tilfredse med den mængde grøntsager, de spiser til daglig.

Ifølge Sisse Fagt, der er seniorrådgiver i ernæring ved DTU Fødevareinstituttet, behøver øvelsen ikke være sværere end som så. For man skal ikke være så bange for de ernæringsmæssige konsekvenser ved at droppe kød et par måltider om ugen.

Artiklen fortsætter under videoen.

Sisse Fagt forklarer samtidig, at protein ikke er noget, befolkningen generelt mangler. Desuden nævner hun, at Fødevarstyrelsen jo anbefaler, at vi spiser både fine og grove grøntsager og, at det især er de grove, herunder rodfrugter, kål og bælgfrugter, vi skal spise flere af.

– Inspirationen til kødfrie dage kan man for eksempel finde ved at skele til andre lande, som traditionelt spiser mange vegetariske retter. Eksempelvis Indien, siger hun.

Sisse Fagt har en række fuldgode forslag til, hvad der kan erstatte kødet i gryderne.

Se hvad de består af i galleriet over artiklen.

 

 

 

 

 

 

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu