ANNONCE

De bryder loven i forsøget på at undgå katte

3. februar 2021 22:37 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Danskerne er glade for at adoptere hunde og katte, men de er også lidt for glade for at skille sig af med katte, de ikke gider

De bryder loven i forsøget på at undgå katte
Rigtig mange katte bliver efterladt af mennesker, ifølge Dyrenes Beskyttelse. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Danskere elsker at tage hunde og katte til sig, mens de er mindre glade for at lade katten blive boende.

Dyrenes Beskyttelse skriver i en pressemeddelelse, at 8207 dyr blev adopteret fra et af de otte internater, Dyrenes Beskyttelse driver i Danmark, i 2020.

– Vi er utrolig glade for, at folk støtter vores arbejde og er interesserede i at hjælpe dyrene. Det var ikke muligt at hjælpe alle dyrene, hvis ikke det var for dem der adopterer dem, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef ved Dyrenes Beskyttelse i pressemeddelelsen.

Katte, hunde og kaniner

Det er først og fremmest katte, der får nye hjem fra et af de otte internater, mens man også kan finde både en kanin, et marsvin og en hund.

I  2020 fik 6.668 katte, 399 hunde, 563 kaniner, 113 marsvin og 464 mindre dyr som fugle, krybdyr og mindre gnavere nye gode hjem fra de otte internater, skriver Dyrenes Beskyttelse.

Populære hunde

Ifølge Dyrenes Beskyttelse var hunde meget, meget populære i 2020. Det meste af det år var Danmark da også lukket ned af coronapandemien, og for Dyrenes Beskyttelse betød det, at efterspørgslen på hunde var stor, mens man også så et fald i antallet af indleverede hunde på et af de otte internater.

Vores internater bruger rigtig meget tid på at matche de rette ejere med den rigtige hund. Vores oplevelse var, at der var flere gode hjem at vælge i mellem til hver hund, da der simpelthen har været større efterspørgsel, siger Jens Jokumsen i pressemeddelelsen.

Upopulære katte

Mens hunde er et hit hos danskerne, har Dyrenes Beskyttelse igen i 2020 oplevet, at flere og flere katte og killinger blev efterladt af mennesker.

I løbet af 2020 blev 999 dyr fundet efterladt i tasker, kasser eller bure. De fleste var katte, oplyser Dyrenes Beskyttelse.

– Dyrene dumpes i papkasser og transportkasser overladt til en usikker skæbne. Vi har sågar set flere eksempler på killinger, der er blevet kastet ud af kørende biler i 2020. En fuldstændig uacceptabel handling og et brud på dyreværnsloven, siger Jens Jokumsen i pressemeddelelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu