De er søde og bløde, men dit kæledyr kan smitte dig med disse sygdomme

18. august 2018 06:07 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Ens kæledyr kan bære rundt på en masse sygdomme, der kan smitte videre til mennesker

Del:

For mange mennesker er deres kæledyr en del af familien. Men lige så vel som ens datter kan smitte en med børnehavens omgangssyge, kan ens kæledyr også gøre en sengeliggende.

Selv om det sker sjældent, og de fleste ikke oplever noget, så er der en lang række sygdomme, dit kæledyr kan smitte dig med.

Ifølge det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention er der mere end 50 forskellige sygdomme, man kan få fra sit dyr.

I galleriet ovenover artiklen har vi samlet en række af dem, man kan få fra især katte og hunde.

Mand fik amputeret arme og ben

For nylig fik en amerikansk mand amputeret både næse, arme og ben, efter han var blevet smittet af en sygdom fra en hund, der slikkede på ham.

Manden havde pådraget sig en sjælden form for blodforgiftning efter at være blevet slikket på af en hund

Den voldsomme blodforgiftning skyldes bakterien capnocytophaga, som er en helt normal bakterie i savl hos både hunde og katte.

Han arbejder nemlig til daglig som maler, og har gennem sit arbejde været i kontakt med flere hunde – heriblandt en herreløs hund.

Men ifølge U.S. Centers for Disease Control and Prevention kan det være en del forskellige hunde, der har smittet manden. De vurderer, at op til 74 procent af alle hunde og op til 57 af alle katte har capnocytophaga-bakterier i sig.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu