ANNONCE

De første valgsteder er lukket

4. november 2020 00:40 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

I store dele af Indiana og Kentucky har vælgerne afgivet deres stemmer, som nu bliver talt op.

De første valgsteder er lukket i USA ved midnat dansk tid. Det er i store dele af Indiana og Kentucky, at stemmeafgivningen ved tirsdagens valg nu er slut.

I de vestlige dele af begge stater er valgsteder dog stadig åbne en time endnu, skriver The New York Times.

Både Indiana og Kentucky regnes som sikre stater for Republikanerne. Førstnævnte er vicepræsident Mike Pences hjemstat.

Der er 11 valgmænd på spil i Indiana og 8 i Kentucky.

På USA’s østkyst lukker valgstederne i mange delstater og storbyer klokken 01.00 dansk tid.

I galleriet ovenfor kan du se, hvilke fem stater der ventes at afgøre valget.

Fakta

Rekordmange har stemt før valgdagen i USA

For at forhindre smittespredning ved valgsteder har en lang række amerikanske delstater gjort det nemmere at afgive sin stemme i ugerne og dagene op til valgdagen.

Det har kunnet ske ved en brevstemme eller ved at møde op på valgstederne før valgdagen for at stemme.

Her kan du se, hvad det har betydet for andelen af stemmer, som er afgivet før valgdagen i USA sammenlignet med tidligere valg:

2004:

* Samlet antal stemmer ved præsidentvalget: 122 millioner.

* Antal stemmer afgivet før valgdagen: 32,3 millioner.

* Andel af stemmer afgivet før valgdagen: 26,5 procent.

2008:

* Samlet antal stemmer ved præsidentvalget: 134 millioner.

* Antal stemmer afgivet før valgdagen: 53,3 millioner.

* Andel af stemmer afgivet før valgdagen: 39,8 procent.

2012:

* Samlet antal stemmer ved præsidentvalget: 132 millioner.

* Antal stemmer afgivet før valgdagen: 57,2 millioner.

* Andel af stemmer afgivet før valgdagen: 43,5 procent.

2016:

* Samlet antal stemmer ved præsidentvalget: 140 millioner.

* Antal stemmer afgivet før valgdagen: 57,9 millioner.

* Andel af stemmer afgivet før valgdagen: 41,3 procent.

2020:

* Samlet antal stemmer afgivet ved præsidentvalget: Ukendt.

* Antal stemmer afgivet per 2. november: 98,4 millioner.

* Andel stemmer afgivet før valgdagen: Ukendt.

* Andel stemmer afgivet før valgdagen sammenlignet med det samlede antal stemmer i 2016: 71,4 procent.

Kilder: Repræsentanternes Hus’ analyser af stemmeafgivelse i 2016 og 2018 samt Election Projects optælling af stemmer afgivet før valgdagen i 2020.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu