ANNONCE

De nye kostråd tager ikke den røde bøf fra dig

1. februar 2021 18:25 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

Ikke alle vil undvære bøffen til aftensmad. Men bør man følge de nye kostråd? Tre sundhedseksperter giver deres besyv med

De nye kostråd tager ikke den røde bøf fra dig
Farvel til den røde bøf? Nej. Men vi bør spise færre af dem, mener eksperter. Foto: Kristian Djuurhus

Det var ikke lutter positive reaktioner, som Fødevarestyrelsen fik, efter de offentliggjorde de syv nye kostråd den 7. januar.

Nogle stillede humoristiske spørgsmål i kommentarfeltet på deres Facebookside: “Hvor er den røde bøf”? og “Kun 350 gram kød om dagen”?

Imens andre ikke mener, at sundhed og ernæring bør kobles med klima, miljø og bæredygtighed.

Newsbreak.dk valgte derfor at spørge nogle tilfældige personer på gaden, hvad deres holdninger er til Fødevarestyrelsens råd om, at man kun bør spise 350 gram kød om ugen.

– Stakkels landmænd og slagtere, lyder den umiddelbare reaktion fra 76-årige Ruth Møberg Jensen, som er gået på pension.

– Vi spiser helt sikkert mere kød hjemme hos os end 350 gram. For eksempel kan vi godt lide en god gang millionbøf. Og så med pålæg oveni, så bliver det jo til en del, fortæller hun.

Ruth Møberg Jensen spiser for det meste sammen med sin mand, og der indgår faktisk kød i alle deres livretter.

– Men jeg vil sige, at vi har en varieret kost og får rigeligt med tilbehør til kødet, understreger hun.

En af dem, der til gengæld abonnerer på holdningen om, at man ikke skal blande sundhed og klima sammen, er den 32-årige socialpædagog Casper Jakobsen.

– Jeg kommer ikke til at spise mindre kød, bare fordi Fødevarestyrelsen siger det. Det skal de ikke bestemme. Jeg er meget glad for kød. Livretten er en god steak, fortæller han.

84-årige Johannes Bjerg, som lige som Ruth Møberg Jensen er pensionist, vil også nødigt undvære kød på sit middagsbord, men han er villig til at skære ned på sit kødindtag. Han kan nemlig godt se de gode argumenter for at tænke på klimaet.

– Mine børn og børnebørn er bevidste om, hvor meget kød, de spiser, og spiser mindre end mig. Og jeg er da enig med dem i, at vi skal passe godt på vores planet, slår Johannes Bjerg fast.

Ingen tager din bøf fra dig

De opdaterede kostråd er kun anbefalinger, fastslår tre sundhedseksperter, som Newsbreak.dk har talt med.

– Der er ikke nogen, som kommer og tager kød fra nogen, konstaterer klimarådgiveren Thomas Meinert Larsen, der er tidligere ernæringsforsker og lektor ved Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

– Men vores madkultur og madtraditioner er i udvikling. Det er ikke så underligt, at folk reagerer forskelligt på det, tilføjer han.

Lone Rosenkilde, der er autoriseret klinisk diætist, supplerer:

– Det er kun godt, at folk har holdninger til kostrådene. Jeg vil nærmest sige, at de skal have holdninger til dem.

Hun fortsætter:

– Selvfølgelig må man gerne spise røde bøffer engang imellem. Det er ikke et enten-eller. Men man kan godt have en øget bevidsthed om, hvad man putter i munden. Vi skal tænke over, at vi skal spise varieret og træffe sundere valg og tænke i sunde alternativer.

Fakta

De syv kostråd

Spis planterigt, varieret og ikke for meget

Spis flere grøntsager og frugter

Spis mindre kød – vælg bælgfrugter og fisk

Spis mad med fuldkorn

Vælg planteolier og magre mejeriprodukter

Spis mindre af det søde, salte og fede

Sluk tørsten i vand

 

Kvinder og unge spiser mindre kød

Den mest centrale anbefaling er, at man kun bør spise 350 gram kød om ugen.

Argumentationen lyder, at det er sundere for den enkeltes helbred. Og så gavner det ikke mindst planeten.

Og faktisk viser en undersøgelse fra Aarhus Universitet, at næsten en tredjedel af danskerne har reduceret eller stoppet deres kødforbrug. Og det er positivt, mener de tre sundhedseksperter.

– Rent sundhedsmæssigt har det en betydning, men betydningen for klimaet er større, understreger Morten Grønbæk, som er direktør for Statens Institut for Folkesundhed.

Hvor stor er kostrådenes effekt?

Større klimafokus er lig med færre bøffer. Set med klimabriller er det rigtig godt, slår Lone Rosenkilde fast.

– Men jeg kan godt være bange for, at den almene dansker vil opleve, at begrænsningen på max 350 gram kød/fjerkræ per uge ligger så langt fra deres egen virkelighed, at de opgiver på forhånd, fortsætter hun.

I undersøgelsen kan man da også se, at det især er personer med videregående uddannelse, personer i større byer, kvinder og unge, som har skåret ned på bøfferne.

Det store spørgsmål er så, hvilken effekt Fødevarestyrelsens kostråd reelt har.

– Effekten er ikke så stor viser flere målinger. Kampagner med oplysning alene virker ikke tilstrækkeligt. Adfærdsændring kommer ved mere involverende kommunikation, pointerer Lone Rosenkilde.

– Men de er en god rettesnor for diætister, selv om vi tager udgangspunkt i den enkeltes situation. Det er godt at have nogle råd og anbefalinger fra myndighederne, vi som fagpersoner kan læne os op ad, tilføjer hun.

Anbefalinger kan kollidere

Ifølge direktøren for Statens Institut for Folkesundhed kan sundhed og ernæring og klima og bæredygtighed nemlig godt kollidere.

– Mange har svært ved at finde ud af, hvordan de skal følge kostrådene, spise økologisk og leve klimavenligt på én gang, pointerer Morten Grønbæk og kommer med et eksempel:

– De fleste har ikke mulighed for at hente grøntsager i en have. Der bliver brugt meget vand og energi på at producere visse typer frugt og grøntsager rundt omkring i verden, som udleder meget CO2.

Og han påpeger, at folk følger kostrådene af forskellige årsager.

– Nogle vil gerne spise sundere for at leve længere, nogle vil gerne tabe sig, og andre vil gerne forbedre klimaet. Men den enkelte bør gøre sig nogle tanker om, hvilke kostråd, der er vigtige at følge, og hvorfor, slår Morten Grønbæk fast.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu