ANNONCE

De to dræbte: Her var de fra

31. august 2020 07:53 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Søndag eftermiddag omkom to kvinder i et flystyrt på Fur.

Søndag eftermiddag indtraf en voldsom tragedie.

To par var involveret i et flystyrt på Fur, der ligger i Limfjorden. To kvinder omkom, mens to mænd er kritisk tilstand.

Kun få detaljer om den tragiske ulykke er kommet frem, men nu er der igen en smule nyt i sagen.

Det skriver Horsens Folkeblad.

Der er nemlig tale om, at det er et par fra Horsens-området, samt et par, der kommer fra en by, der ligger mellem Horsens og Vejle, der var ude for ulykken.

Det har vicepolitiinspektør Poul Vestergaard-Lau bekræftet søndag aften.

Vicepolitiinspektøren kunne desuden oplyse, at de fleste af de pårørende var underrettet.

Alle fire personer var i 40’erne, oplyste Midt- og Vestjyllands Politi søndag.

Flyet, som parrene befandt sig i søndag eftermiddag, lettede fra omkring klokken 16.00, men kort tid efter styrtede flyet ned og ramte en række træer forenden af flyvepladsen.

Det er fortsat uvist, hvad årsagen var til, at flyet styrtede. Det skal Havarikommissionen nu undersøge.

Dog har ejeren af Fur Flyveplads Poul-Erik Haubo tidligere forklaret til Newsbreak.dk, at han mente at kende til, hvad årsagen til styrtet kunne være.

– Han er startet i medvind. Han har nærmest ingen højde nået, men en nabo har fortalt mig, at han har forsøgt at dreje flyet, men så styrtede han og ramte et træ. Der hænger flyet endnu, sagde han til Newsbreak.dk kort før klokken 17 søndag.

Ifølge ham selv er det første gang, der er sket en ulykke på Fur Flyveplads, som han har ejet i 27 år.

Tragedien har berørt ham meget, forklarede han.

De to par var ankommet fra Billund og var på Fur i nogle timer, inden de søndag eftermiddag ville flyve fra øen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu