ANNONCE

Defekt batteri antændte brand

31. december 2020 22:10 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Et defekt fyrværkeri-batteri antændte brand i en lade.

Defekt batteri antændte brand
Et defekt batteri antændte brand. Arkivfoto: Scanpix

En brand i en lade blev antændt af et defekt fyrværkeri-batteri, der var blevet stillet udendøre. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Det var i en lade ved Barsmark, der ligger øst for Aabenraa, og ifølge politiet blev det anmeldt, at der også var ild i et mindre lager af fyrværkeri.

Ved ankomst til stedet kunne politiet dog konstatere, at der var tale om en misforståelse. Branden var startet af det defekte batteri.

Det antændte af sig selv på ukendt vis og skød i retning mod laden.

Politiet skriver desuden, at branden blev slukket af en beboer, så der nåede heldigvis ikke at ske egentlig skade.

Det lokale beredskab var kaldt til stedet, og her minder man om at passe på.

“Hurtig indsats fra ejer og brandværn har gjort at der kun var mindre skader på inventar. Vi er på vej hjem igen – pas på derude”, skriver Brand og Redning Sønderjylland på Twitter.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu