ANNONCE

Stor trafikplan: Her kan du snart køre hurtigere

8. april 2021 11:29 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

Mere motorvej er skidt, mener Danmarks Naturfredningsforening. Dansk Erhverv glæder sig til gengæld

Klik videre i galleriet ovenfor og få et overblik over, hvor regeringen ventes at udvide motorvejen.

Torsdag vil regeringen fremlægge et nyt udspil til en styrkelse af den danske infrastruktur for de næste mange år.

Det kan blandt andet betyde udvidelser af flere motorvejsstrækninger, nye tunneller og generelle udvidelser af vejnettet.

Det skriver flere medier – blandt andet DR.

Den endelige plan ventes fremlagt torsdag klokken 12.

Klik videre i galleriet ovenfor og få et overblik over, hvor regeringen ventes at udvide motorvejen.

Bekymret for klimaet

Flere motorveje er skidt nyt for klimaet.

Det siger direktør i Danmarks Naturfredningsforening Lars Midtiby om regeringens infrastrukturudspil.

– Vi mangler stadig at se regeringens samlede udspil, men overordnet set, så mener jeg, at vi skal vurdere udspillet på, hvor meget det nedbringer CO2-udledningerne med per milliard, der bliver brugt, siger Midtiby i en skriftlig kommentar.

– Vi står midt i en klimakrise, og så nytter det ikke noget, at regeringen bruger 100 milliarder på at bringe os længere væk fra målet om en 70-procents reduktion af CO2-udledningen i 2030.

-Regeringen lægger op til rigtig meget ny motorvej, og det holder bare ikke i et klimaperspektiv, når man sidste år lavede en alt for uambitiøs transportaftale, som betyder, at de fossile biler forsat vil fylde omkring tre fjerdedele af motorvejene i 2030.

– Samtidig kræver nye motorveje enorme mængder råstoffer at anlægge, så jeg kan simpelthen ikke se, hvordan det skal hænge sammen med vores klimamål, siger Midtiby.

Dansk Erhverv er positiv

Hos Dansk Erhverv ser administrerende direktør Brian Mikkelsen anderledes positivt på samme emne. Et generelt løft af vejnettet er vejen frem. Det mener han.

– Det lyder rigtig positivt, for de er rigtig afgørende for vækst og velstand og arbejdspladser. Det tyder også på, at man vil give motorvejene et løft, hvor trængslen er slem.

– Det glæder vi os over i Dansk Erhverv, for køerne koster kroner og tid for både borgere og virksomheder, siger Brian Mikkelsen i en skriftlig kommentar.

Blandt elementerne i udspillet er en tredje Limfjordsforbindelse. Det projekt vil ifølge udspillet koste syv milliarder kroner.

Klik videre i galleriet ovenfor og få et overblik over, hvor regeringen ventes at udvide motorvejen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu