En 70-årig kvinde er fundet død i Kolding. Det oplyser Sydsøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Kvinden ved navn Else var tidligere på morgenen blevet efterlyst, efter hun natten til onsdag blev meldt savnet fra plejehjemmet Olivenhaven i Kolding.
Se flere videoer fra Local Eyes her
Det var en politipatrulje, der fandt kvinden ved Alpedalsvej i Kolding.
Politiet oplyser, at der ikke er noget, der tyder på, at der er tale om en forbrydelse.
Politiet har natten igennem eftersøgt kvinden, der var stærkt dement og ude af stand til at tage vare på sig selv.
– Kvinden er nok død af kulde, og det var også derfor vi gjorde alt for at finde hende i går, siger Jørn Lindhardt, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til Eb.dk.
Der var 20 hjemmeværns, otte hundeførere og to helikoptere indsat i eftersøgningen.
Newsbreak.dk har uden held forsøgt at kontakte Sydøstjyllands Politi for en kommentar.