ANNONCE

Dement mand efterlyst i dagevis: Nu er han fundet

21. maj 2018 18:08 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk og Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Han gik lørdag fra en institution.

Dement mand efterlyst i dagevis: Nu er han fundet
Den efterlyste er fundet. Arkivfoto

Opdatering: 23. maj:

Palle er fundet i god behold. Politiet oplyser onsdag til Newsbreak.dk, at Palle først blev efterlyst mandag, da han først blev meldt savnet da. Den 51-årige mand blev fundet i byen af en forbipasserende, der kontaktede det plejehjem, hvor Palle bor.

Oprindelig artikel:

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi beder nu borgerne om hjælp til at finde en dement mand.

Det drejer sig om den 51-årige Palle Hansen, der altså er dement. Han er lørdag gået fra en institution  i Næstved.

Palle Hansen beskrives som 51 år gammel, 168 centimeter høj og spinkel af bygning. Han er iført mørkeblå dynejakke og sorte jeans.

Newsbreak.dk ville gerne have spurgt om, hvorfor der skulle gå to dage, før den 51-årige er blevet efterlyst, men det har ikke været muligt at komme i kontakt med politikredsen.

Har du oplysninger om Palle Hansen, kontakt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på telefonnummer 114.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu