Den kan dø: Her må du aldrig gå tur med din hund

6. august 2018 08:32 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Vær meget opmærksom, hvis du går tur med hunden på stranden. Den kan i værste fald dø, hvis man ikke tager sine forholdsregler.

Flere danske strande døjer for tiden med blå-grønne alger. Algerne kan være voldsomt generende for mennesker, hvor de kan give udslæt på hele kroppen samt diarré og opkast.

Men også for de firbenede er en dukkert i vand med blå-grønne alger en særdeles ubehagelig oplevelse.

Faktisk kan det i værste fald koste din hund livet. Det skriver Dyreværnet.

De (algerne red.) kan endog være livsfarlige for dyrene, fordi de oftest drikker af det vand, de svømmer i. Uden på kroppen giver algerne udslæt, men sluges det giftige vand, kan man dø af bare et par mundfulde“, står der blandt andet på Dyreværnets hjemmeside.

Algerne kan også trives i søer, så hvis man på noget tidspunkt har haft sin hund med på tur til enten havet eller en sø, er der en række symptomer, som det er en god idé at holde øje med.

I galleriet ovenfor kan du se, hvilke symptomer du skal være særdeles opmærksom på.

Hvis du observerer dem, skal du søge dyrlæge med det samme, lyder opfordringen fra Dyreværnet.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu