ANNONCE

Den vildeste sodavandsautomat kommer til landet

6. februar 2020 10:11 | Af: Jon Tolstrup Jensen, jj@newsbreak.dk

Der er dømt sodavand i lange baner og i nye varianter, når man skal i biografen.

Sodavand er for mange livets nektar, der kan give smagsoplevelser ud over det sædvanlige i en ellers trist hverdag, hvor solen synes gemt langt væk bag skyerne.

Artiklen fortsætter under videoen

Derfor er det også altid særligt interessant, når der kommer nye smagsoplevelser ind og fugter ganen – i hvert fald hvis man elsker de boblende dråber. Og nu er der grund til at smile, hvis navne som Fanta, Coca-Cola eller Sprite er blandt dine favoritter, når det kommer til de søde drikke.

Coca-Cola har nemlig i Danmark introduceret en helt ny automat, der skal gøre det endnu mere tillokkende at tage i biografen at se film. Automaten har fået navnet Coca-Cola Freestyle og kan lave imponerende 117 forskellige læskedrikke, så der burde være nok at vælge imellem.

Og de mange varianter betyder, at du kan få smagsoplevelser, som du aldrig har hørt om før. Det kan være en Fanta med smag af jordbær eller fersken eller en Coca-Cola Lime, der aldrig har været på supermarkedshylderne i Danmark. Af de 117 varianter vil de 73 være uden sukker.

Været længe undervejs

En maskine, der kan lave 117 forskellige smagsoplevelser, lyder på mange måder vanvittigt. Hvad der derimod er vildere er, at ens drik først blandes i det sekund, at man trykker på knappen. Det betyder, at hver drik i princippet er frisklavet.

– I Coca-Cola Danmark og hos mange af vores kunder har der længe været et brændende ønske om at få Coca-Cola Freestyle til Danmark. Det er helt fantastisk at kunne tilbyde de danske biografgængere så mange forskellige valgmuligheder, der ikke findes andre steder i Danmark – fra forskellige varianter af Coca-Cola, Fanta og Sprite til helt nye Fuze Tea smagsvarianter, siger Kristoffer Sonne, chef for kommercialisering hos Coca-Cola i Danmark.

Men til at starte med kan man altså kun få oplevelsen i fire danske biografer. I galleriet øverst kan du se hvor.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu