Den vrede bedstefar er død

12. december 2017 20:02 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk

Den vrede bedstefar blev kendt for videoen, hvor han smadrede en Playstation 4. Nu er han død.

Youtube-stjernen Charlie Green er død. Han blev 67 år. Han døde af kræft.

Det skriver The Sun.

Charlie Green havde sin egen Youtube-kanal med ikke mindre end 3,5 millioner følgere.

Her var han kendt som den vrede bedstefar.

Charlie Green blev især kendt for videoen, hvor han smadrede en Playstation 4. En video, der er vist 30,4 millioner gange.

Annoncerede farens død en time senere

Sønnen Michael Green lagde en time efter sin fars død en video op på Youtube, hvor han i en rørende video fortalte, at Charlie Green var død.

– Jeg har aldrig ønsket at lave denne video. I dag mistede vi den vrede bedstefar, fortæller sønnen blandt andet i videoen.

Faderen fik konstateret kræft tidligere i år. I juli fik han desuden konstateret skrumpelever.

Youtube-legenden efterlader sig sin forlovede, fem børn og ni børnebørn.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu