ANNONCE

Denne bilist fløj nærmest forbi politiet

16. juli 2020 08:48 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

En bilist på motorvejen ved Esbjerg havde fart på.

Godt nok må man på motorvejen køre 130 kilometer i timen.

Men det var øjensynligt ikke nok for en bilist, der torsdag kørte på Esbjerg Motorvejen ved Bramming.

Det fremgår af et tweet fra Syd- og Sønderjyllands Politi

I hvert fald ramte speedometeret langt over 130 kilometer i timen, inden politiet nappede bilisten.

Speederen var nemlig trykket så kraftigt i bund, at farten var nået op på svimlende 204 kilometer i timen.

Altså mere end 70 kilometer over hastighedsgrænsen.

Det kostede bilisten minimum seks måneder uden sit kørekort.

Det betyder formentlig også en ret pebret bøde til den fartglade bilist.

Du kan se eksempler på bøder ved overtædelser af hastighedbegrænsning nedenfor.

Fakta

Bødetakster ved for høj fart

Sådan ser eksempler på fartbøder ved hastighedsovertrædelse ud.

Hvis du har kørt i person- og varebiler uden for motorveje og på motorveje med tilladt hastighed på under 100 km/t. Gælder også, hvis du har kørt på motorcykel eller i bus på ikke over 3.500 kg:

Hastighedsbegrænsning Din hastighed km/t Bøde bil
40 km/t 48-51 1.500 kr.
50 km/t 51-59 1.000 kr.
60 km/t 61-71 1.000 kr.
70 km/t 84-90 1.500 kr.
80 km/t 81-95 1.000 kr.
80 km/t 112-119 2.000 kr.
90 km/t 91-107 1.000 kr.
90 km/t 117-125 1.500 kr.

Hvis du har kørt i person- og varebiler på motortrafikveje med en hastighedsgrænse på 100 km/t og motorveje med tilladt hastighed på 100 km/t eller mere:

Hastighedsbegrænsning Din hastighed km/t Bøde bil
100 km/t 101-119 1.000 kr.
110 km/t 111-131 1.000 kr.
130 km/t 131-155 1.000 kr.

Hvis du har kørt i lastbil eller bus over 3.500 kg. Gælder også, hvis du har kørt i bil på ikke over 3.500 kg tilkoblet påhængsvogn, herunder campingvogn:

Hastighedsbegrænsning Din hastighed km/t Bøde lastbil/bus
40 km/t 48-51 1.500 kr.
50 km/t 51-59 1.500 kr.
60 km/t 61-71 1.500 kr.
70 km/t 84-90 1.500 kr.
80 km/t 81-95 1.500 kr.
80 km/t 112-119 2.500 kr.
100 km/t gælder kun bus 101-119 1.500 kr.

Højhastighedstillæg

Der lægges et højhastighedstillæg oven i bøden, hvis du har kørt med 140 km/t eller derover. Tillægget er på mindst 1.000 kr. og stiger med 500 kr. for hver 10 km/t hastigheden overstiger 140 km/t.

Der gives en særligt skærpet bøde, hvis du har overskredet hastighedsbegrænsningen med 30% eller mere ved kørsel på andre veje end motortrafikveje med en hastighedsgrænse på 100 km/t og ved kørsel på motorveje. Skærpelsen består i et tillæg til bøden på kr. 1.000 kr.

Vejarbejde

Hvis du har kørt for hurtigt et sted, hvor hastighedsgrænsen er midlertidigt fastsat på grund af vejarbejde eller arbejde af tilsvarende karakter på eller ved vejen, fordobles bøden i forhold til de gældende takster. Fordoblingen sker i forhold til den samlede bøde, som udregnes efter de øvrige bestemmelser i færdselsloven, herunder f.eks. også efter tillæg af skærpet bøde og højhastighedstillægget.

Kilde: Politi.dk

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu