ANNONCE

Denne dør kan redde menneskeliv

25. september 2020 17:47 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Den rette dør kan redde liv. Men ikke stå alene. Bliver den ikke brugt rigtigt, kan det få fatale følger.

Branddøre kan betyde forskellen mellem liv og død.

Så kort kan det – ifølge Beredskab Øst – siges.

(Hvordan du kan være med til at sikre, du eller din familie ikke bliver fanget i flammerne, kan du se i galleriet over artiklen).

Og mon ikke, de ved, hvad de taler om? Erfaringen er der, i hvert fald.

På Beredskab Østs Facebook-side oplyser det om om betydningen af branddøre.

Udover den umiddelbare forskel på liv og døden, så skriver Beredskab Øst på sin side, at den også kan betyde “forskellen mellem begrænset eller massiv skade eller mellem produktionsstop eller fortsat drift”.

En branddør har til formål at begrænse branden – for eksempel til mindre rum.

Det er nok åbenlyst for de fleste, at udbryder der brand i for eksempel en kælder i en etage-ejendom, der herefter breder sig til trappen, kan det få fatale følger.

At begrænse branden – eller forsinke den – kan give netop den tid, det tager at redde eller evakuere personer.

“Hvornår har du sidst set en branddør, som stod permanent åben, var kilet op eller hvor dørpumpen var sat ud af funktion?”, spørger Beredskab Øst?

Det har vi vist alle sammen.

Og det kan få konsekvenser. Store konsekvenser.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu