Denne pastasalat har du kort tid til at spise

9. august 2019 18:48 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Virksomhed er tvunget til at tilbagekalde pastasalat, der som sådan ikke er farlig.

Del:

På fødevarer er vi vant til, at der skal stå på, hvornår det ikke længere nødvendigvis kan være lækkert at indtage produktet længere. Den såkaldt “sidste anvendelsesdato”, der nogle gange også kaldes “mindst holdbar til”.

Det signalerer lidt forskelligt, men uanset hvad skal det fremgå af madvaren, og det gør det altså ikke på en pastasalat med kylling og soltørrede tomater, som sælges i 7/Eleven-butikker landet over.

Fødevarestyrelsen skriver i en pressemeddelelse, at der dog ikke er nogen risiko forbundet med pastasalaten – hvis bare den spises, inden den reelt bliver “for gammel”.

Datoen, som der skulle have fremgået af pastasalaten, er 14. august 2019. Det vil sige, at du i skrivende stund har hele fem dage til at spise den. Uden at fornærme nogens vaner, så er det nok de færreste, der køber mad i 7/Eleven og gemmer den i flere dage.

Alligevel skriver Fødevarestyrelsen, at “Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

Produktets detaljer er:

Nettovægt: 300 gram
Produktionsdato: 07/08/2019
Sidste anvendelsesdato: 14/08/2019 (men det fremgår ikke, red.)
EAN stregkode nr.: 5704177005497
Produktionsvirksomhed: Eksotiske Delikatesser A/S

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu