ANNONCE

Denne støvsuger kan gå op i flammer

29. september 2020 10:10 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Lidl i Danmark tilbagekalder en håndstøvsuger.

Lidl i Danmark tilbagekalder en støvsuger, der risikerer at gå op i flammer.

Det skriver supermarkedskæden i en pressemeddelelse.

Tilbagekaldelsen foretages i samarbejde med det tyske firma Hoyer Handel GmbH.

Produktet har været solgt i Lidl-butikker i Danmark fra den 20. september 2020.

Her er detaljerne

Støvsugeren hedder nærmere betegnet ”Håndstøvsuger SHAZ 22.2 D5” og er af mærket ”Silvercrest”. Desuden gælder tilbagekaldelsen også den medfølgende oplader (IAN 339791_1910).

Det er blevet konstateret, at der både kan være risiko for brand ved opladning og ved brug af støvsugeren.

Lidl og Hoyer Handel GmbH opfordrer derfor alle kunder til at undlade at oplade og/eller bruge produktet.

Lidl og Hoyer Handel GmbH anbefaler, at produktet kasseres eller leveres tilbage til nærmeste Lidl-butik, hvor pengene returneres, også uden fremvisning af bon.

Det kan ikke længere købes i butikkerne.

“Lidl og Hoyer Handel GmbH beklager de gener, som dette måtte medføre,” slutter pressemeddelelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu