ANNONCE

Der kan være cyklisk æter i denne dressing

30. november 2020 21:30 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Fødevarestyrelsen advarer.

Igennem den sidste måneds tid er varer i hobetal tilbagekaldt.

Varerne har alle to ting til fælles. Den ene er, at de alle indeholder sesamfrø. Den anden er, at de alle enten indeholder for meget af pesticidet ethylenoxid – eller har mistanke om det.

Nu er endnu en vare føjet til listen.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse. 

Du kan i galleriet over artiklen se et udsnit af de fødevarer, Fødevarestyrelsen har tilbagekaldt de seneste to uger grundet ethylenoxid.

Ifølge Wikipedia er ethylenoxid er en organisk forbindelse med kemisk formel C₂H₄O. Det er en cyklisk æter.

Denne gang drejer det sig om Kikkoman sesamdressing. Den bliver tilbagekaldt, da den er omfattet af de produkter, de sesamfrø, der indeholder for meget ethylenoxid, er brugt til.

Newsbreak.dk har tidligere fortalt, at tilbagekaldelserne skyldes et vildt fund, der i september blev gjort i Belgien. Her blev en ladning sesamfrø fra Indien målt til at have et indhold på 1000 gange mere ethylenoxid, end der er tilladt.

Sesamdressingen har et nettoindhold på 250 milliliter. Den er stemplet ‘Bedst før’-datoen 14.11.2021.

Den er solgt i Bilka, Føtex, nemlig.com samt enkelte Meny butikker.

“På basis af DTU Fødevareinstituttets generelle vurdering af ethylenoxid, kan en sundhedsmæssig risiko ikke udelukkes”, skriver Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage til butikken, hvor det er købt, eller at kassere det.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu