ANNONCE

Derfor bevogter politiet dansk fabrik

13. marts 2020 14:14 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Den fynske producent af blandt andet håndsprit KilltoClean er under politibevogtning.

Hvorfor patruljerer politipatruljer fort tiden i området omkring en undseelig fabrik i udkanten af den fynske by Assens?

Jo, det gør de, fordi PET har vurderet netop denne fabrik som vigtig grundet udbruddet af coronavirus. Der er tale om virksomheden KiiltoClean, der producerer blandt andet håndsprit.

Artiklen fortsætter under videoen

Det skriver norske NRK, der har været på besøg på det sydvestlige Fyn.

På fabrikken har de for tiden rygende travlt. De 90 ansatte arbejder i skift, så produktionen af håndsprit kan holdes i gang døgnet rundt. Det bliver til 250.000 liter om ugen.

Administrerende direktør i KiiltoClean Bo Eriksen fortæller til NRK, at han aldrig har oplevet noget, der tilnærmelsesvis minder om den nuværende situation:

– Jeg arbejdede her også under svineinfluenzaen i 2009, men jeg har aldrig oplevet noget så voldsomt som coronavirus. Nu er både efterspørgslen og panikken meget større, siger Bo Eriksen.

Grundet travlhed har KiiltoClean også måttet droppe eksport uden for Skandinavien. I øjeblikket leverer man ligeligt til Danmark, Sverige og Norge.

Markedet støvsuget

Lige som håndsprit nærmest ikke er til at opdrive på hylderne i forretninger, har også virksomheden, der producerer, svært ved at få fat på det, de skal.

For det er ikke bare etanol og andre ingredienser i håndsprit, de har svært ved at få fat på:

– Hver eneste dag er vi ude at lede efter flasker, pumper og kasser, håndspritten kan være i. Det laves normalt i Kina, så også det er svært at få fat på, siger Bo Eriksen.

Bo Eriksen fortæller, at det ikke er umuligt, at man løber tør. Men indtil videre går det – og de har også en plan b og en plan c.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu