Derfor blev prins Henrik aldrig konge

14. november 2019 13:39 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Særlige regler gør, at prins Henrik og den britiske prins Philip aldrig fik titlen som konge.

Det er formentlig ikke altid nemt at være gift med en kvindelige regent.

Særligt må det være en udfordring at være mand nok til at kunne leve sammen med to stærke kvindelige monarker som dronning Margrethe og dronning Elizabeth.

Artiklen fortsætter efter videoen

For prins Henrik og prins Philip gør det sig gældende, at ingen af dem nogensinde har fået titlen som konge.

Og grunden til det er gamle regler og love.

Bunder i traditionelle regler

Det bunder i gamle traditioner, at prins Philip tituleres med prins og ikke konge ifølge Harper’s Bazaar.

I den britiske kongelige familie bliver ægtefællen til den regerende konge eller dronning kaldt for gemal.

Er man gift med kongen, kaldes man dronninggemal, men er man gift med dronningen, kaldes man prinsgemal.

Det er derfor, at prins Philip tituleres med prins frem for konge.

Fik flere titler efter bryllup

Foruden titlen som prinsgemal – og ikke konge – fik prins Philip flere titler.

Han bliver også kaldt hertug af Edinburgh, jarl af Merioneth og baron af Greenwich, da han blev gift med den daværende prinsesse Elizabeth.

I 1957 gjorde dronningen ham til officiel prins af Storbritannien.

Da den 98-årige prins stadig er i live, kan han dog nå at blive tituleret med konge, men der er intet, der tyder på, at den britiske tradition laves om.

Prins Henrik i samme båd

Den danske prinsgemal Henrik lider på samme vis som prins Philip også under nogle gamle regler.

Prins Henrik har i løbet af sin levetid givet udtryk for, at han var skuffet over, at han ikke kunne blive kaldt konge frem for prinsgemal.

Men ifølge grundlovens paragraf to følger det af tronfølgeloven, at tronen nedarves til efterkommere af kong Christian den tiende og dronning Alexandrine.

Derfor kræver det en ændring af tronfølgeloven, hvis prins Henrik skulle have titlen som konge. Det skriver Kristeligt Dagblad.

En ændring af tronfølgeloven er besværlig, da det kræver, at det i Folketinget skal besluttes, at loven skal ændres. Dernæst skal der være nyvalg i Folketinget, og så skal det nye folketing vedtage loven.

Senest er tronfølgeloven dog blevet ændret i 2009, hvor det blev besluttet, at tronen kunne overgå til regentens førstefødte barn uanset barnets køn.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu