ANNONCE

Derfor dufter grænsevagterne af lavendel

28. juni 2018 16:49 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Insekter og gule veste er åbenbart en dårlig cocktail.

Derfor dufter grænsevagterne af lavendel
Hyggeligt ser det ud - og velduftende, åbenbart. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi.

For nogle dufter Danmark sikkert af frihed, ingen krig og et stolt monarki.

Sådan er det dog ikke (kun) i disse dage: Hvis du ruller vinduet ned, alt imens du nærmer dig bommene ved en af overgangene mellem Danmark og Tyskland, er det en helt anden duft, du får i næseboerne; nemlig lavendel.

“Dufter vores grænsepersonale intenst af lavendel?”, spørger politikredsen i et tweet. Og venlige, som de nu er i Sønderjylland, giver de skam også selv svaret: Ja nu gør de.

Og som om, det ikke var nok, så kommer Syd- og Sønderjyllands Politi også med en forklaring på de velduftende grænsevagter: Nemlig insekter. Eller problemet med samme.

De små insekter kan nemlig godt lide farven gul – den farve, vagternes veste har. Efter at være plaget af de flyvende væsener, var Google i dette tilfælde mere end deres ven. Her skulle der nemlig stå, at lavendel ikke er deres yndlingsduft. Og at alle vagter nu er smurt ind i lavendel.

Virker det så? Også det, kan kredsen svare på: Ja, det gør det.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu