ANNONCE

Derfor er FBI bekymret for denne teknologi

1. september 2020 19:21 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Teknologien kan bruges til mange ting.

Derfor er FBI bekymret for denne teknologi
Ring-dørklokken er ét af de produkter, der indeholder et kamera. Foto: Scanpix/Steve Marcus

En ringeklokke kan i dag potentielt set meget andet end blot at ringe. I Danmark kan du med produkter fra eksempelvis Google eller Amazon få en dørklokke med indbygget kamera, så du kan se, hvem der ringer på døren, uden selv at åbne den.

Teknologien er før blevet mødt med kritik i USA, da CNET tilbage i 2019 kunne fortælle, at flere politikredse i landet i en periode havde haft adgang til oplysninger om, hvor i deres kreds der var opsat Amazonejede Ring-dørklokker, uden at ejerne selv havde sagt ja til, at sådanne oplysninger blev delt med politiet.

For politiets vedkommende kan man sige, at adgang til videomateriale kan være med til at opklare forbrydelser, men nu viser det sig, at de smarte dørklokker også kan fungere som en form for modstander for politiet.

The Verge skriver, at man hos USA’s nationale sikkerhedstjeneste, FBI, ser udfordringer i, at en borger potentielt har et overvågningskamera, der filmer fra hoveddøren og ud, siddende.

Hvad kan de se?

Udfordringen for politiet er blandt andet, at et sådant kamera kan vise ejeren, hvad der foregår foran hoveddøren, både hvis posten står med en pakke, en indbrudstyv står med et brækjern, eller en politibetjent er på vej for at undersøge et eller andet, politiet måske ikke ønsker at delagtiggøre beboeren i.

The Verge refererer til en konkret sag fra 2017, hvor FBI-agenter bevægede sig mod et hus, hvorpå der sad en videodørklokke. Husets beboer var ikke hjemme, men vedkommende kunne fra sin telefon holde øje med, hvad der foregik, og beboeren valgte at kontakte sin udlejer og en advokat.

Det er på baggrund af sådanne epsioder, at man hos FBI ikke kun er glade for muligheden for adgang til endnu mere videoteknologi, men The Verge skriver dog, at glæden opvejer bekymringerne over videodørklokkerne hos FBI for nu.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu