ANNONCE

Derfor er København oversvømmet

23. juni 2020 11:29 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Store veje vil være spærret i dagevis.

Lige siden tidligt tirsdag morgen har en vandlækage skabt alvorlige problemer flere steder i København – på Amager og Christianshavn.

Nu melder HOFOR – Hovedstadens Forsyningsselskab – ud hvad der er den sandsynlige årsag til de store vandmasser.

Vi er endnu ikke helt sikker på årsagen, men meget tyder på, at der i forbindelse med et ledningsarbejde i Rødovre er opstået svingninger i trykket på vandet, som har presset ledningsnettet flere steder“, skriver HOFOR på deres hjemmeside.

Ifølge HOFOR arbejdes der på højtryk for at få reetableret de berørte veje, der har været ramt i forbindelse med brud på vandrør på Christianshavn, dele af Amager samt dele af Brøndby og Hvidovre.

Det er et stort arbejde, og der er mange folk derude for at få løst problemet og sikre vejene, så man igen kan genoptage trafikken på de berørte veje“, skriver forsyningsselskabet.

Lukket til torsdag

Trafikken hovedstaden, der er et samarbejde mellem Københavns Kommune og Vejdirektoratet, skriver på Twitter, at Vejlands Alle mod Amager mellem Ørestads Boulevard og Digevej forventes åbnet til myldretiden onsdag morgen.

Torvegade vil imidlertid tidligst blive åbnet torsdag.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu