ANNONCE

Derfor fik Meghan taget kørekort og pas

11. marts 2021 22:01 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Hun kunne bare have bedt om at få både pas og kørekort tilbage

Derfor fik Meghan taget kørekort og pas
Meghan, Duchess of Sussex during a visit to view the newly unveiled UK war memorial and Pukeahu National War Memorial Park, in Wellington, New Zealand October 28, 2018. Dominic Lipinski/Pool via REUTERS

Se flere fotos af Meghan i galleriet ovenfor

En af de ting, der kom frem i det famøse Oprah Winfrey interview med hertuginde Meghan og prins Harry den 7. marts var, at Meghan blev frataget både pas og kørekort, da parret stadig var en del af inderkredsen i kongefamilien.

En situation som Meghan gav udtryk for var en indskrænkelse af hendes personlige frihed.

En storm i et glas vand

Men flere eksperter, blandt andet historikeren Robert Lacey, der har været konsulent i forbindelse med tilblivelsen af Netflix-serie ‘The Crown’, mere end antyder, det er en storm i et glas vand.

“Meghan måtte aflevere sit kørekort i henhold til sikkerhedsreglerne. Hvis hun kørte ud alene, ville hun simpelthen ikke være beskyttet af sikkerhedspersonel,” forklarer han til BBC.

Kunne bare have bedt om det

En anden ekspert, Robert Finch, der er formand for den pro-royale organisation ‘The Monarchist League of Canada’ ser heller ikke noget underligt i, at hertuginden måtte aflevere sit pas.

“Man må antage, at de kongeliges værdier og personlige dokumenter opbevares sikkert i et pengeskab og under opsyn af kongehusets sikkerhedstjeneste. For mig lød påstanden som noget, der passer ind i Meghans fortælling om at være ‘fanget’ og ‘isoleret’, men som i virkeligheden er ren rutine. Alt ville sandsynligvis have været tilgængeligt for hende, hvis hun havde bedt om det,” forklarer han til mediet.

I Oprah Winfrey interviewet siger Meghan, at kørekort og pas først blev returneret til hende, da hun og Harry forlod den royale inderkreds og flyttede på den anden side af Atlanten.

”Da jeg blev medlem af den familie, var det sidste gang, inden vi kom hertil, jeg så mit pas, mit kørekort og mine nøgler,” siger hun.

Parret flyttede først fra England til Canada og siden derfra til Californien, hvor de nu har slået sig ned i mondæne Montecito ved Santa Barbara.

Se flere fotos af Meghan i galleriet ovenfor

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu