ANNONCE

Derfor oplevede TDC massivt nedbrud

12. maj 2019 16:27 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk og Ritzau Fokus

Endnu ved TDC ikke, hvornår deres mobilnetværk vil fungere igen. Kunder melder om problemer på Facebook.

Derfor oplevede TDC massivt nedbrud
En del kunder blev påvirket, da der var et nedbrud på TDC's netværk søndag formiddag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Erhvervskunder oplever enkelte problemer, men i øvrigt kan almindelige kunder bruge TDC’s netværk som normalt. Det oplyser TDC til Ritzau søndag eftermiddag.

Det sker, efter at et nedbrud søndag formiddag ramte en række mobilkunder, som hverken kunne foretage eller modtage opkald. Newsbreak.dk omtalte nedbruddet tidligere på dagen, da både Telmore og TDC på Facebook beskrev de problemer, mange af firmaernes kunder oplevede.

Selskabet har ikke meldt noget ud om omfanget. Men ganske mange lader til at have været påvirket af nedbruddet, og TDC udlejer da også netværk til en lang række udbydere.

– Fejlen opstod i forbindelse med en opdatering af vores netværk natten til søndag, skriver selskabet i en mail.

– Vi beklager de gener, det har medført overfor de berørte kunder, og vi arbejder på højtryk for at få løst de sidste udfordringer og finde den præcise årsag til problemerne. Derfor har vi fortsat alt disponibelt mandskab i arbejdstøjet, og vi melder ud igen, når vi har yderligere information.

På Facebook-sider for selskaberne YouSee og Telmore – som hører under TDC – blev der søndag formiddag skrevet opdateringer om nedbruddet.

Her kom flere hundrede personer med bemærkninger i kommentartråden. Mange brugere meldte om problemer.

Politiet havde også problemer

Københavns Politi skrev omkring klokken 08.30 på Twitter, at der var problemer med at modtage opkald på 112 fra flere selskaber.

Problemet blev dog ifølge politiet inddæmmet i løbet af formiddagen.

Også Region Syddanmark oplevede en overgang, at det ikke var muligt at kontakte sygehuse i regionen.

Folk ringede derfor 112 for at komme i kontakt med sygehusene.

Men det overbelastede nødnummeret, hvorfor regionen opfordrede folk til ikke at benytte 112, medmindre det var nødvendigt.

Omkring klokken 11.30 efter nogle timers nedbrud oplyste TDC, at de fleste kunder igen kunne ringe og modtage opkald.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu