ANNONCE

Derfor sker trafikulykker

6. december 2020 06:07 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Høj fart og uopmærksomhed ligger højt på listen over de farligste faktorer i trafikken.

Næsten hver anden gang, der sker en ulykke, spiller for høj fart en rolle.

Det viser en ny analyse lavet af Havarikommissionen for Vejtrafikulykker.

Ifølge Rikke Rysgaard, formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker, er der flere ting, man kan gøre for at komme den høje fart til livs.

Det fortæller hun til Newsbreak.dk.

– Vi ved, at sanktioner og kontroller virker – og så er det rigtig vigtigt, at for eksempel køreuddannelsen, sørger for at oplyse om de risikofaktorer, der er ved at færdes i trafikken, siger Rikke Rysgaard.

Hun understreger, at opmærksomhed og fart i trafikken i sidste ende er bilistens eget ansvar.

– Det er vigtigt, at folk forstår, at bare få sekunders uopmærksomhed kan være yderst farligt i trafikken, siger Rikke Rysgaard og fremhæver kampagner og oplysning som vigtige redskaber i kampen for bilisternes opmærksomhed i trafikken.

Haverikommissionens analyse er baseret på 270 trafikulykker, der er sket gennem de seneste år i Danmark.

I galleriet ovenfor kan du se de 11 hyppigste årsager til trafikulykker, som kommissionen har fundet frem til.

Fakta

Her sker dødsulykkerne

De fleste trafikdræbte ender deres liv på landevejene.

For høj fart er i mange tilfælde en medvirkende faktor til, at ulykken bliver en dødsulykke.

Når du som erfaren bilist sætter dig bag rattet og kører ud på de danske landeveje, føler du dig måske tryg ved at køre lidt for stærkt. Men også for de erfarne bilister sker de fleste uheld netop på landevejene. Det skyldes, at hastigheden i forvejen er høj, og at hastighedsgrænsen ofte bliver overskredet. Sammen med modkørende trafik, mange krydsende trafikanter og bløde trafikanter skaber det særligt risikable forhold.

Kilde: Vejdirektoratet

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu