ANNONCE

Derfor skjulte dansk stjerne sin kæreste

21. marts 2021 09:17 | Af: Ritzau Fokus

Løgne og hemmeligheder var nødvendige, for at Ihan Haydar kunne få både musikken og manden i sit liv

Derfor skjulte dansk stjerne sin kæreste
Ihan Haydar har skrevet en bog om sit liv. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Med fredagsbønnen overstået, stimlede Ihan Haydar, Esben Svane og deres familier sammen i et lokale i moskéen.

Til stede var også den imam, som skulle vie det unge par på traditionel arabisk vis.

Klædt i sort og med sit mørke hår samlet i et vandfald højt på hovedet kiggede Ihan Haydar med de brune øjne ind i Esben Svanes blå ditto og gav sine tre ja’er.

Traditionen tro

Som traditionen også foreskriver i den islamiske vielse, fik hun guld i form af et par små hjerteøreringe og en halskæde i gave fra sin mand.

Øreringene havde Esben selv valgt, mens halskæden havde været hans bedstemors. Meningen med guldet er, at det skal sikre kvinden, hvis manden skulle forlade hende eller dø.

– Jeg er bange for at have øreringene på. Eksempelvis når jeg spiller trommer, fordi jeg bevæger mig helt vildt. Jeg tager dem kun på til fine anledninger, fordi de betyder så meget, griner Ihan Haydar.

Pigen med trommestikkerne

Den 27-årige trommeslager, som holder takten i bandet L.I.G.A, har netop udgivet selvbiografien “Pigen med trommestikkerne”.

Den handler om hendes kamp mod familiens mellemøstlige normer og fordomme og egen vilje til at vælge musikken og den mand, hun elsker.

Ihan Haydar var bare 18 år, da hun spillede trommer for sangerinden Soluna Samay, der vandt Dansk Melodi Grand Prix i 2012 og repræsenterede de rødhvide farver ved Eurovision i Aserbajdsjan.

Et projekt, hun havde holdt skjult for sine forældre, som først opdagede, at deres datter var med i musikkonkurrencen, da de ved et tilfælde opdagede hende på skærmen. En lille løgn, der både kickstartede karrieren og kærligheden for Ihan Haydar.

Mødet med Esben

Det var nemlig her, hun første gang mødte Esben Svane, som havde vundet melodigrandprixet året før med bandet “A Friend In London”.

Den kendsgerning, at de skulle sige ja til hinanden bare 20 måneder efter mødet, var ikke klart for den muslimske Ihan Haydar, der måtte skjule forholdet.

Nødvendige løgne

Ihan Haydar vidste godt, at den danske mand, der både var seks år ældre end hende og ovenikøbet musiker, ikke ville falde i hendes irakiske forældres smag.

– Jeg havde det skidt med at lyve så meget for mine forældre, men det var en nødvendighed. Jeg vidste også godt, at de ville forstå det på et tidspunkt.

– Der skulle bare gå tid, og spørgsmålet var jo så hvor meget tid, siger hun.

På trods af hemmelighedskræmmeriet holdt de to fast i hinanden.

Konvertit

Den seks år ældre Esben Svane valgte at konvertere til islam, da Ihan Haydar var klar til at fortælle sine forældre om forholdet.

Men selv om hun lettede sit hjerte og fortalte sine irakiske forældre om Esben Svane, så blev det starten på endnu en rutsjebane for den på det tidspunkt 20-årige Ihan Haydar.

– Det var den hårdeste tid i mit liv. Jeg var jo ved at miste min familie. Vi græd og skændtes. Hele familien var splittet ad, og jeg tvivlede også mange gange på, om jeg nu kunne tage så store beslutninger selv.

– Det var sindssygt hårdt, men jeg troede inderst inde på min dømmekraft, og at det nok skulle blive o.k. Jeg ville jo ikke opgive hverken mine forældre eller Esben, siger hun.

Gift

Efter to uger blødte Ihan Haydars forældre alligevel op, og de to unge mennesker blev lynhurtigt gift i en moské på Nørrebro.

Kun på den måde kunne de få lov til at opføre sig som et par i offentligheden, og Ihan Haydar kunne flytte ind hos Esben Svane.

Ifølge Ihan Haydar er hendes forældre dog mere åbne end andre arabiske forældre, hun kender. De kom til Danmark som flygtninge, og integrationen var vigtig for forældrene.

Skelsættende

Ikke desto mindre var det skelsættende for det unge par, som pludselig ikke skulle skjule sig længere.

– Efter vi blev gift, gjorde vi alle de ting, som andre gør. Vi holdt i hånd på gaden og kyssede. Vi skulle ikke hele tiden se os over skulderen, siger hun og fortsætter:

– Hele den frihed var stor, fordi jeg følte mig fri og lykkelig, fordi vi kunne være sammen. Det gjorde vores kærlighed endnu større, at vi kunne være os selv.

Sideløbende med kærligheden kæmpede Ihan Haydar også for at få lov til at spille trommer. En passion, hun har haft, siden hun i 6. klasse tilfældigt blev placeret bag et trommesæt.

Hendes forældre syntes i stedet, og at hun skulle fokusere mere på skolen, så hun kunne blive jurist.

Så trommeriet foregik ofte i musiklokalet efter skoletid dækket af en løgn om lektiecafé eller venindebesøg.

– Det har mest været det med, at jeg er en pige, der skabte konflikter med mine forældre. Jeg burde være ordentlig, passe min uddannelse og mine pligter, og det gjorde jeg ikke. Jeg valgte en anden vej.

– Jeg ville være 100 procent Ihan – ikke hvad min familie eller andre forventede af mig, siger hun.

Drevet frem

For Ihan Haydar var det netop opgøret med den arabiske kultur og normerne, der drev hende i begge kampe.

Hun er opvokset i kulturen, fordi hun kommer fra Irak. Efter hendes far kom til Danmark som flygtning, blev de familiesammenført.

– Kampen om musikken og kærligheden havde det til fælles, at det var kulturen, jeg skulle kæmpe imod. Det er meget unormalt, der hvor jeg kommer fra, at en pige vælger den musikalske vej, og at hun ikke bliver gift i de normer, hendes forældre har sat for hende.

– Jeg skulle bevise for mine forældre, at det med trommerne var det, jeg ville, og sådan var det også med Esben. Jeg var sikker på de to ting, siger hun.

Viljestyrken og de store kampe om ret til musik og kærlighed har banet vej til det liv, som Ihan Haydar gerne vil leve.

– Før drømte jeg om, at mine to verdener kunne blive til én, og at jeg kunne få det bedste fra begge.

– Det blev en realitet, da jeg fik mine forældres accept til officielt at spille trommer og blev gift med Esben. Jeg er meget lykkelig, siger hun.

Vil inspirere andre

Efter brikkerne er faldet på plads for Ihan Haydar, håber hun at inspirere unge med sin historie.

– Jeg troede først, at jeg skulle skrive en selvbiografi, når jeg blev 50-60 år. Men jeg tror, det er vigtigt at fortælle min historie nu for at nå ud til unge på min alder.

– Jeg håber, det er det, bogen kan – inspirere til at de vælger deres egne veje og ikke det, der gør deres familier glade.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu