ANNONCE

-Det bliver en smuk sommerdag

24. juni 2020 06:54 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Vejret den 24. juni 2020 bliver endnu en solrig og varm sommerdag. Snart bliver det varmere.

Vejret den 24. juni 2020 er for alle de solhungrende, der er vilde med varme temperaturer.

For det er hvad, der er i vente denne onsdag, lyder det fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.

Og det stopper slet ikke der. For der er meget mere sommervejr i udsigt.

Det kan du læse om senere. Først får du lige dagens vejrudsigt.

En smuk sommerdag

Denne onsdag fortsætter det solrige vejr, som danskerne oplevede tirsdag.

– Det bliver en smuk sommerdag med masser af sol til hele landet, siger den vagthavende meteorolog ved DMI Thor Hartz til Newsbreak.dk.

Morgenens temperatur kræver måske en lille trøje, da den ligger mellem 12 og 15 grader.

Op af formiddagen er der dog ikke brug for trøjen mere, for der stiger temperaturen.

– Allerede til formiddag bliver det mellem 20 og 24 grader, siger den vagthavende meteorolog og fortsætter:

– I eftermiddagstimerne tager temperaturen endnu et ryk opad. Der bliver det mellem 22 og 27 graders varme.

Derudover er der svage vindforhold hele dagen med en svag til jævn vind fra skiftende retninger.

– Det er bare med at komme ud og nyde vejret, siger meteorologen.

Vejret den 24. juni 2020 sætter standarden

Føles det som om smilet bliver bredere af et varmt sommerligt vejr, kan du se frem til, at smilet kan blive siddende.

For vejret den 24. juni 2020 sætter standarden for de kommende dage, hvor temperaturen bare stiger og stiger.

– Det gode vejr fortsætter de kommende dage. De kommende dage ender temperaturen mellem 21 og 24 graders varme, siger den vagthavende meteorolog og fortsætter:

– Indtil det peaker på lørdag. Der bliver mellem 25 til 28 grader. Det kan faktisk blive helt op til 30 grader.

Der er tale om en regulær varmebølge, da vi kan se frem til tre sammenhængende dage med temperaturer over 25 graders varme, forklarer den vagthavende meteorolog.

Der kan godt komme lidt flere skyer de kommende dage, end hvad vi har været vant til i starten af ugen.

Overordnet set bliver vejret dog solrigt over hele landet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu