ANNONCE

Det er slut: Temperaturen falder drastisk

1. april 2021 06:33 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

Det varme påskevejr varer ikke ved. Vejret skærtorsdag bliver køligt - men solen titter frem

Det er slut: Temperaturen falder drastisk
Vi får flot - men køligt - påskevejr. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Efter en onsdag lige op til påske med masser af sol og høje forårstemperaturer vil mange sikkert mene, at det går den gale vej vejrmæssigt. Vejret skærtorsdag bliver slet ikke lige så varmt, varsler Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

– Påskevejret ser ud til at blive pænt, da det holder tørt, og solen vil skinne. I den sydlige del vil vejret være præget af skyer og byger byger først på dagen, men så bryder solen frem, og det vil klare op, lyder det fra Bolette Brødsgaard, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Vagtchefen fortsætter:

– Men vi kan forvente, at det bliver væsentligt køligere. En koldfront trækker nemlig ind over landet.

Koldfront = køligere påskevejr

Denne koldfront er ensbetydende med et markant fald i temperaturerne. Den kan falde helt ned til 8-12 graders varme.

Ud på aftenen og natten vil vi fortsat opleve tørt og klart vejr, og temperaturen kommer til at ligge på omring en graders varme. Lokalt kan den bevæge sig ned på frysepunktet.

Og det noget køligere forårsvejr fortsætter ind i påsken.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu