Det er syvsover-dag: Men hvad er det?

27. juni 2019 14:28 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Den 27. juni er det syvsoverdag, men hvad dækker den betegnelse egentlig over. Det kan du få svar på her.

Den 27. juni markerer vi syvsoverdag. Det er faktisk ikke helt ligetil, når syvsoverdagen skal forklares. For der er tale om hele to fænomener. Den ene er en religiøs overbevisning, mens den anden er et vejrvarsel.

Mens der da også lige er en gnaverart og en kendt tv-figur, der også benytter sig af ordet.

Katolsk helligdag

Syvsoverdagen er en katolsk helligdag, der er opkaldt efter syv kristne fra oldtidsbyen Efesos (det nuværende vestlige Tyrkiet red.). Ifølge historien blev de syv kristne muret inde i en hule under kristenforfølgelserne omkring år 250, hvor de sov i de næsten 2000 år, indtil hulen blev åbnet. Det skriver Berlingske.

Beretningen er foruden biblen også beskrevet i Koranen, hvor flere muslimer – særligt folk der lider af søvnproblemer – tager til Tyrkiet for at besøge hulen, hvor de sov.

Vejrets skilledag

Men syvsoverdagen har altså også en betydning meteorologisk. Til syvsoverdagen knytter der sig flere gamle vejrvarsler. I store dele af Europa er syvsoverdagen en skilledag, hvor man har kunnet forudsige vejret de følgende syv uger.

Det vil sige, at vejret den 27. juni angiveligt skulle fortsætte de følgende syv uger, altså resten af sommeren. Det skriver TV 2.

Dyr og tv

Men for flere kan syvsover også ringe nogle helt andre klokker. I Danmark er ordet helt sikkert kendt for et børneprogrammet Legestuen på DR med Finn Bentzen i spidsen. Ved siden side havde han nemlig syvsoveren, som var en dukke af et brunligt dyr.

En syvsover er dog også betegnelse for en gruppe gnavere. I Danmark er det blandt andet hasselmusen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu