ANNONCE

Det gik stærkt: Så mange røg i fartfælden

22. maj 2020 10:41 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

På Landevejen i Holme Olstrup blev flere fartglade bilister blitzet.

Det gik stærkt: Så mange røg i fartfælden
Flere fartglade bilister blev blitzet torsdag aften på Landevejen i Holme Olstrup. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix/ Arkiv

Torsdag aften kunne bilister på Landevejen i Holme Olstrup opleve, at der var opstillet en atk-vogn på strækningen.

Og der var mange bilister, der røg i fælden.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

I tidsrummet mellem klokken 19.40 og 21.57 kørte 483 bilister forbi fartkontrollen.

Der blev taget billede af 69 af bilisterne, der ikke kunne overholde fartgrænsen på 50 kilometer i timen.

11 bilister fik klip i kørekortet.

Tre af bilisterne kørte så stærkt, at de fik en betinget frakendelse af føreretten.

Den hurtigste fart på strækningen var mere end dobbelt så højt som fartgrænsen med svimlende 103 kilometer i timen.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu