Det knaser helt forkert: Endnu flere produkter trækkes tilbage

8. november 2018 10:50 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Orkla Foods trækker nu endnu flere produkter tilbage efter fund af metalstykker.

Det knaser helt forkert: Endnu flere produkter trækkes tilbage
Endnu flere produkter trækkes nu tilbage. Arkivfoto.

Som Newsbreak.dk kunne berette onsdag, er en lang række produkter fra Orkla Foods blevet trukket tilbage, fordi der var gjort fund af metalstykker i dem.

Metalstykkerne kan påføre skader i mund, svælg og hals, og derfor fraråder Fødevarestyrelsen, at man spiser de pågældende produkter.

Torsdag formiddag er der nu blevet tilføjet yderligere to produkter til listen over varer, der tilbagekaldes, meddeler Fødevarestyrelsen.

Du kan se dem på listen nedenfor.

Egenkontrol opdagede fejl

I forbindelse med gårsdagens tilbagetrækning talte Newsbreak.dk med Elisabeth Voss, HR- og Informationsdirektør i Orkla Foods Danmark. Hun oplyste, at det var virksomhedens egenkontrol,  der opdagede de uvelkomne elementer i de mange forskellige varer.

Det var en metaldetektor og siden en røngtenscanner, der viste, at der var noget helt galt med produkterne. Fejlen er opstået, da nogle metalskiver i virksomhedens dejmaskiner gned mod hinanden. På den måde blev der høvlet små stykker metal af, der endte der, det ikke måtte ende.

Elisabeth Voss kunne ikke oplyse, hvor mange kilo af de forskellige varer, der er endt i butikker, og dermed potentielt set også forbrugere, over hele landet.

Herunder kan du se, hvilke fødevarer det drejer sig om. Fødevarerne markeret med fed skrift er de produkter, som Fødevarestyrelsen har tilføjet torsdag formiddag.

Struer Ymerdrys
Nettovægt: 500 g
Bedst før: 25/10/2019, 29/10/2019, 30/10/2019, 01/11/2019.

Struer Ymerdrys
Nettovægt: 1 kg
Bedst før: 29/10/2019.

First Price Ymerdrys
Nettovægt: 500 g
Bedst før: 25/10/2019.

Crownfield Ymerdrys
Nettovægt: 500 g
Bedst før: 25/10/2019.

Struer Øllebrød
Nettovægt: 500 g
Bedst før: 30/10/2019.

Struer Rasp
Nettovægt: 500 g
Bedst før: 29/10/2019.

Struer Rasp
Nettovægt: 1 kg
Bedst før: 29/10/2019.

Struer Æblekagerasp
Nettovægt: 500 g
Bedst før: 26/10/2019, 30/10/2019, 31/10/2019

Bakery Road Æblekagerasp
Nettovægt: 200 g
Bedst før: 30/10/2019.

Gestus Hvederasp
Nettovægt: 500 g
Bedst før: 29/10/2019.

Har man købt et eller flere af disse produkter, skal man levere dem tilbage, hvor de er købt eller smide dem ud.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu