ANNONCE

Det sejler i Lagkagehuset: Elendig hygiejne

6. april 2021 15:43 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

Fødevarestyrelsen har gang på gang givet sure smileys og bøder til den samme forretning. Nu er den gal igen

Det sejler i Lagkagehuset: Elendig hygiejne
For tredje gang har Fødevarestyrelsen givet sur smiley og bøde til Lagkagehuset i Højbjerg. NB: Dette er en anden Lagkagehuset-butik. Arkivfoto: Scanpix

Igen og igen har Lagkagehuset i Højbjerg fået påtaler fra Fødevarestyrelsen. De slår ned på problemer med bananfluer, dårlig hygiejne og mangelfuld rengøring.

Nu er den endnu engang gal – i samme forretning. Sandwichs med frikadeller og kylling er nemlig blevet opbevaret alt for varmt, så de blev kasseret.

I kontrolrapporten fremgår det, at temperaturen i kølerne blev målt til 15,9 °C, hvilket er for højt.

Det koster også Lagkagehuset på Rosenvangs Allé i Højbjerg en bøde på 5000 kroner.

Det er tredje gang inden for kort tid, at de får anmærkninger, en sur smiley og bøde.

Svirrende fluer og ulækkert fedt

På Fødevarestyrelsen tidligere besøg har de kunnet konstatere, at det svirrede med bananfluer i butikken. Og det havde det i øvrigt gjort en rum tid, uden at det var lykkedes for butikspersonalet at få bugt med fluerne.

Lagkagehuset i Højbjerg har også fået anmærkninger for ansamlinger af produktrester og fedt samt for, at medarbejderne ikke kunne vaske hænder i lokalet.

Ifølge Århus Stiftstidende har det stået så grelt til i forretningen, at de tilbage i januar 2021 fik en politianmeldelse på halsen på grund af flere overtrædelser af fødevarelovgivningen.

“Naturligvis ikke tilfredsstillende”

Forud for det seneste besøg i den pågældende butik havde Fødevarestyrelsen varslet, at de ville komme. Men selv om personalet var blevet advaret, havde de stadig ikke fået rettet op på tingene.

Pressetalsmand fra Lagkagehuset, Morten Huse Eikrem-Jeppesen, forholder sig til kritikken i et mailsvar til Århus Stiftstidende:

“Det er naturligvis ikke tilfredsstillende, når Lagkagehuset modtager påtaler som denne. Ydermere er det uheldigt, at påtalen kommer hos butikken i Højbjerg, som to gange tidligere inden for kort tid har modtaget påtaler,” skriver Morten Huse Eikrem-Jeppesen.

Pressetalsmanden forklarer det med, at to blæsere i kølesystemet var brudt sammen natten forinden besøget, og derfor var temperaturen var for høj, da myndighederne lagde vejen forbi.

Men han understreger, at ethvert besøg af fødevaremyndighederne skal ske uden efterfølgende påbud.

Morten Huse Eikrem-Jeppesen tilføjer desuden, at det er den eneste af Lagkagehusets i alt 102 butikker, som der har været problemer med.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu